Hillerød Lilleskole
En demokratisk og progressiv friskole

Hvad vi vil med…

Fokus og evaluering

Fokus og evaluering

Vi foretager løbende en evaluering af skolens samlede tilbud med udgangspunkt i vores vision, værdier samt faglige og pædagogiske målsætninger.

Evalueringerne foretages ved dialog mellem personale, elever og forældre og skriftligt ved brug af skolens egne evalueringsmetoder. Vi evaluerer bredt for at tilpasse og udvikle det faglige niveau, elevernes udbytte, det sociale fællesskab, forældreengagement mm.
Vi foretager flere gange årligt evalueringer ved:

Undervisningsmiljøvurdering (UMV)

Skole/hjem-samtaler

Forældremøder

Ugentlige personale- og teammøder

Beretning fra bestyrelse, ledelse, Lilleafdeling, Mellemtrin, Overbygning samt SFO

Årligt eksternt tilsyn af certificeret tilsynsførende

Standardiserede pædagogiske tests

Evaluering og handleplan marts 2019

Ud fra en evaluering af de forgangne skoleår har vi særligt fokus på:

Uformel dialog: cafémøderne har en høj grad af engagement hos eleverne, både fagligt og socialt, samt et fint fremmøde af forældre, som får et solidt indblik i elevernes læring, progression og trivsel. Desuden giver møderne rum for den uformelle dialog om skolens hverdag, værdier og udvikling.

Læsning i Lilleafdelingen: med nyeste viden fra vores læsevejledernetværket er indsatsen omkring screening og læseudvikling styrket på tværs af skolen. Vi vil i den kommende periode have fokus på at styrke de svage læsere og bruge den dynamiske afkodningstest, så vi kan sætte tidligt ind med ekstra støtte. Indsatsen evalueres af lærerne ved brug af pædagogiske tests.

Demokrati og folkestyre: Lilleafdelingen vil holde fællesmøder, hvor eleverne samles om en dagsorden, som de har udviklet i fællesskab. Punkter på dagsordenen skal så vidt muligt have et forslag til indsats/løsning/aftale (med hjælp fra lærerne) Møderne skal forbedre elevernes oplevelse af demokrati og fælles ansvar. Lilleafdelingen evaluerer indsatsen i dialog med eleverne.

Udviklingen af et samlet skoletilbud bh.kl. – 9.klasse: med udvidelsen af skolens klassetrin til og med 9.klasse bliver den samlede undervisning gennem skoleforløbet, den røde tråd, lejrskoler, projekter og emneperioder, evalueringskultur, trivsel og engagement (herunder forældreengagement) løbende behandlet på team- og personalemøder samt i dialog med elever og forældre. Der vil være behov for at udvikle og afvikle traditioner og forløb, hvorfor forældrehåndbogen (på Intra) samt personalets forståelsespapir tilrettes jævnligt.

Eleverne i 8.klasse deltager i en række prøver i forår/sommerperioden og i 9.klasse evalueres elevernes læring og progression gennem skoleforløbet med folkeskolens afgangsprøve i 9.klasse. Resultatet offentliggøres på skolens hjemmeside og evalueres af det samlede personale.

De valgte fokuspunkter skal over en årrække være dækkende for skolens virke og samlede undervisning. Evalueringen tager sit udgangspunkt i det bestående og retter sig mod forbedringer i fremtiden.

Den samlede evaluering lægges på skolens hjemmeside, med løbende opdatering af fokuspunkter og delevalueringer.

Næste evaluering offentliggøres i januar 2022.

Hjemmearbejde

Hjemmearbejde

Hjemmearbejde kan være med til at fremme en læreproces, der kræver regelmæssig træning/automatisering, f.eks. læsning og skrivning.

Hjemmearbejde giver mulighed for fordybelse og lærer børnene at disponere deres tid.

Vi har en forventning om, at læring er et fælles anliggende mellem skole og hjem. Som forælder viser man interesse og spørger ind til barnets hverdag, læser sammen med sit barn og hjælper barnet med at have de ting, som er nødvendige, med i skole.

Hjemmearbejde 1Det er skolens holdning, at børnene i lilleafdelingen skal have mulighed for at lege, når de har fri fra skole. Derfor er hjemmearbejdet begrænset.
Der vil dog være aktiviteter, som kræver daglig træning hjemme for at sikre en automatisering, herunder sproglig stimulering, læsning, talarbejde og tabeltræning.

Samarbejde omkring børnenes læring giver forældre mulighed for at følge deres barns faglige udvikling. Vi forventer, at de ugebreve, hvori klasselærerne orienterer om ugens forløb, bliver læst af både børn og forældre, så børnene kan komme forberedt i skole, og forældre kan få indblik i deres barns hverdag.

I løbet af skoletiden arbejder børnene med emnearbejder, alene eller i grupper. I forbindelse med færdiggørelse og fremlæggelse vil der være deadlines, som børnene skal lære at overholde. Dette kan bl.a. betyde, at børnene må forvente hjemmearbejde i form af f.eks. biblioteksbesøg og skriftligt arbejde.

Fra 4.klasse vil børnene få flere hjemmeopgaver. Det kan være månedsopgaver i dansk, ugeopgaver i matematik og træning af sprogfag.
Efterhånden bør børnene selv kunne disponere deres tid og løse hjemmeopgaver, men nogle børn kan stadig have behov for hjælp og støtte fra forældrene.

Lejrskole

Lejrskole

Lejrskolerne er en del af undervisningen, og deltagelse er obligatorisk.

Lejrskole bh.kl-3.kl.

Lejrskole børnehaveklasse- 3.klasse

Det er en stor oplevelse at rejse sammen og være på lejrskole sammen. Lejrskolen er en proces med en forberedelsesfase, selve turen og en evaluering. På lejrturen får voksne og børn mulighed for at opleve hinanden i nye sammenhænge, med mulighed for at fordybe sig i relationerne og opleve hinandens og egne styrker. På lejrturen har vi fokus på det kropslige og det æstetiske.

Mål og værdier:
Fælleskab:
 Der er progression i ansvar og krav ift. deltagelse i praktisk arbejde til fællesskabets bedste.
 Alle kan noget og sammen kan vi meget mere.
 Styrke relationer og fællesskabet med fokus på det fælles tredje.
 At planlægge fælles sanseundervisning/oplevelser, hvor man ikke er begrænset af tid i fællesskabet.
Kreativitet:
 At barnet kan opdage/bruge egne styrker og i samværet opleve andres styrker.
 Vi må udnytte/udforske de nye områder vi er i og se muligheder for aktiviteter i de artefakter, vi har omkring os.
Mod:
 Børnene oplever passende forstyrrelser, når skoledagen forlænges til dage.
 Børnene er uden for hverdagens komfortzone og kan udfordre egne grænser.
Ro:
 Få tid til at ”være” og fordybe sig i nye rammer/miljøer og styrke relationer mellem børnene/børn, voksne/voksne, børn/voksne.

Der er en gradvis progression i antal overnatninger i børnenes skoleliv. Børnene vil i løbet af de fire år i lilleafdelingen komme forskellige steder hen, herunder komme længere og længere væk (geografisk). Heri tænkes der ift. progression og alder. Børnene får mulighed for at opleve forskellige steder med forskellige temaer (f.eks. lokale råvarer) ift. hvor man er på Sjælland.

Deltagere:
Lærer og klassepædagog samt forældre efter aftale med læreren og pædagogen.
Forældre, som er med på turen, er bl.a. de ”praktiske”: mulighed for at lave mad med nogle børn, at stå for aktiviteter o.lign. Inden turen afstemmes opgaverne i dialog med læreren.

 

Lejrskole i 4.-6.kl.

Det er en stor oplevelse at rejse sammen og at være på lejrskole sammen. Lejrskolen er en proces med en forberedelsesfase, selve turen og en evaluering. På lejrturen får voksne og børn mulighed for at opleve hinanden i nye sammenhænge, med mulighed for at fordybe sig i relationerne og opleve hinandens og egne styrker.
På mellemrummet er vi væk sammen (4. 5. og 6. klasse) i 5 dage (fire overnatninger). Vi besøger forskellige steder i Danmark og hvert sted har sit fokus.

Vi ønsker at styrke sammenholdet og fællesskabet på tværs af de tre klasser.
Vores motto er: Alle kan noget og sammen kan vi meget mere. Lejrskolerne er med til at styrke relationer og fællesskabet med fokus på det fælles tredje. Den fælles oplevelse mellem klasserne bidrager til vores positive undervisningsmiljø, hvor klasserne blandes. Vi har fokus på at alle børn kan klare sig på vores ture og vi gør et stort stykke arbejde (også før turene) for at hjælpe alle godt igennem oplevelsen. Vi ved, at disse ture er med til at styrke børnenes resiliens. På lejrturene er der mulighed for at opleve, hvor meget vi selv kan og derved vokse som menneske.
Vi ser en stor styrke i at de ældre elever kan videregive det, som de har lært fra tidligere år, både i forhold til at være væk hjemmefra og også i forhold til de faglige udfordringer, som vi giver børnene. Disse udfordringer varierer i forhold til de tre forskellige ture. Pt. besøger vi følgende steder i Danmark:
 

THURØ:

Turen til Thurø rummer udfordringer i forhold til budgetlægning, madplaner, madlavning, rengøring i små familiegrupper. Børnene bor i campinghytter på Thurø camping. Vi besøger Naturama i Svendborg, hvor børnene får indblik i flora og fauna, eller vi oplever Svendborg og det sydfynske øhav på diverse udflugter.

 
JYLLAND:

Turen til Jylland giver indblik i forskelligartet natur, Danmarks byer og historien i det jyske.

 
SAGNLANDET LEJRE:

Vi ønsker at give børnene en historisk oplevelse, hvor alle sanser bliver stimuleret. Børnene får indblik i livet som det levedes i vikingetiden og i en primitiv kultur, som man stadig kan opleve flere steder i verden. Der arbejdes med forskellige aktiviteter med stort fokus på samarbejdet og på tværs af klasserne.

 
Deltagere:

Mellemtrinnets lærere

 

Indsamlingerne til turene:

Hver klasse sælger julekalendere til fordel for Red barnet. Overskuddet kommes i en fælles lejrskolepulje. Med denne lille indsats fra hvert barn ønsker vi at børnene får ejerskab for lejrskolen, at de anerkendes for indsatsen, selv sætter pris på at komme afsted og dermed tager ansvar for at få turen til at fungere på bedst mulig måde.

 

Lejrskoler i 7.-9.klasse

 

Lejrskoler i 7.-9.klasse

Overbygningens lejrskoler er en naturlig progression fra de lejrskoler, der i øvrigt har været op gennem skoleforløbet. Vi vægter, at lejrskolerne i alle tre overbygningsår er tværfaglige og giver mulighed for høj grad af både forarbejde og efterbearbejd-ning, så lejrskolen ikke står alene. Herudover er det essentielt, at lejrskolerne ligele-des giver anledning til nærvær og fællesskab, så det sociale aspekt i den grad også er tilstedeværende.

Vores lejrskoler i overbygningen omfatter derfor:

7. klasse – Madlejr i samarbejde med Arlafonden
Madlejren giver anledning til 5 dages intensiv madlavningslejrskole i Danmark. Med fokus på mad, sundhed, trivsel og bæredygtighed ligger denne lejrskole i direkte tråd med flere af skolens værdier og ikke mindst vores undervisning i overbygnin-gen. En bred fagrække er repræsenteret i lejrskolen, og den indgår desuden som en del af madkundskabsundervisningen, som er vores praktisk-musiske prøvefag i 8. klasse.

8. klasse – Filmlejrskole i Filmbyen v. Station Next
Filmlejrskolen giver anledning til 5 dages filmproduktion i Danmark I lejrskolen ligger et stort forarbejde i form af idéudvikling, manuskriptskrivning, teknisk indsigt, sam-arbejde med eksterne, professionelle filmfolk, dramatisering, forpligtende og gensi-digt ansvar og meget andet. Afhængigt af klassens ideer og manuskript indtænkes de relevante fag i forarbejdet såvel som i produktionen.

9. klasse – Kulturudveksling som længerevarende udlandsrejse
For skoleårene 2019-2021 er destinationen Vietnam. I lejrskolen ligger ud over et stort kulturelt forarbejde gennem hele 9. klasse en høj grad af samarbejde med eks-terne aktører, formidling af egen kultur og hverdag i en fremmed kultur, indsigt i samfundsmæssige problemstillinger, indsigt i konsekvenser for til- og fravalg i denne type rejse, dannelse og meget andet.

Vi søger at fremme elevernes forståelse for internationale sammenhænge, og derigen-nem øge deres respekt for andre folkeslag. Der findes som bekendt hvide pletter på vo-res landkort – altså endnu ikke udforskede områder – ligesom der eksisterer hvide plet-ter i vores bevidsthed. ”I gamle dage var det, der optog de opdagelsesrejsende, jo først og fremmest at nå ud til de hvide pletter på landkortet – jeg rejser for at finde de hvide pletter i vores bevidsthed!” Ib Michael (Hjemkomster af Vagn Lundbye, Borgens Forlag, 1987). Det bliver i lige så høj grad en dannelsesrejse, hvor eleverne vil komme til at møde sig selv på en ny måde, når de med deres bagage som dansker, ung og skandi-nav begiver sig ud på rejsen sammen med deres kammerater. Det bliver et møde med en masse spændende og anderledes oplevelser – og samtidig også en kulturel udfor-dring.
Gennem grundige forberedelser, studier og en sund nysgerrighed vil de blive klædt på til at knække de kulturgrammatiske udfordringer, de møder på deres vej. Som forbere-delse til rejserne får de styrket deres interkulturelle kompetence, så de føler dig klar til at møde verden.

Deltagere:
Overbygningens/mellemtrinnets lærere, hvor det er de mest relevante lærere, der deltager i lejrskolerne for de enkelte klasser ift. forarbejde og efterbearbejdning.
Indtjening til turene:
Indtjeningen er integreret i overbygningen, hvor den tænkes ind i overbygningens årsplaner og undervisning, herunder indtjening ved frivilligt arbejde.

Skolens dyr

Skolens dyr

På Mellemrummet har vi fokus på dyr. Vi bygger videre på Lilleafdelingens arbejde med haverne men nu med øget fokus på, at børnene tager ansvar for den daglige pasning af dyrene og hvordan de indgår i vores skoledag i alle fag.

Den først læring handler om dyrs basale behov – vand, foder, motion og håndtering – når vi inddrager dem i pasningen. Børnene lærer dermed at tage ansvar for, at andre trives. Og det er med til at styrke vores fællesskab mellem mennesker på Mellemrummet. Hvis vi vil forstå os selv som individer og gruppe, så handler det i høj grad om naturvidenskabelig indsigt. Uden viden om hvordan verden skabes og formes ved hjælpe af naturvidenskaben, går vi glip af en vigtig brik i dannelsen af det hele menneske.

Dyrene er Mellemrummets mesterlære, undring, sansning og nysgerrighed. Her lærer børnene af hinanden, hvordan dyrene skal passes. Der er mulighed for at komme med nye tiltag, hvis klasserne får en ide til at gøre dyrenes hverdag bedre. Vi arbejder innovativt med disse opgaver. For eksempel har vi på en af årets innovation camps arbejdet med at skabe en bi-oase for både børn og bier.

Vores kaniner bruges til at lærer børnene at omgås dyr. Her arbejder vi undersøgende med, hvilke behov kaninerne har, og hvordan vi bedst tilgodeser disse behov. Den daglige pasning er børnenes ansvar (sammen med en voksen), hvor der både skal muges ud, findes foder og dagligt tilsyn af kaninernes sundhed. For nogle børn er dette første møde med et kæledyr. Her skal man lærer at håndtere dyret på dyrets præmisser, se efter generel trivsel og tage det ansvar, det er at passe på andre. Gennem arbejdet med kaninerne kan nogle børn finde nye sider af sig selv, rykke grænser, og der er mulighed for, at alle børn lykkes. Det styrker ansvarligheden hos børnene, giver dem et pusterum i hverdagen og gode oplevelser sammen i klassen.

Hønsene er næste trin på ’dyreskolen’. Her er ikke tale om et kæledyr, men om et produktionsdyr. Vi regner på omkostningerne til hønsene, holder statistik over hvilke høne der lægger hvilke æg og ruger æg ud, passer kyllinger og muger ud. Hønsene indgår desuden også i vores årlige fagdag – åben høne – hvor vi slagter og renser hanekyllinger.

Hønsene bruges til at introducere både klimaudfordringer, livet i andre lande og evolutionen. Hønsene er med til at lærer børnene at omgås produktionsdyr, og de ældste elever er med til at lære Lilleafdelingens elever, hvordan man passer på hønsene i vores fælles udeområde. Her er de fritgående høns en del af vores hverdag, og børnene sælger med stor iver de nylagte æg eller de halvstore kyllinger. Ansvaret for den daglige pasning hviler i højere grad på børnene, som gerne påtager sig opgaven. Arbejdet med dyrene giver også en anledning til at snakke om etik, og børnene oplever ’hands on’ hvordan de har indvirkning på hønsenes adfærd. Vi snakker blandt andet om: hvorfor beholder vi ikke en kylling med dårligt ben, og hvorfor skal vores høns have SÅ meget plads? Begge dele er med til at udvide børnenes livssyn og indsigt i vigtige samfundsforhold.

Sidste led i arbejdet med dyrene på mellemrummet er vores silkehøns og bier. Her har arbejdet stort fokus på arv og miljø. Vi taler om genetik, miljøpåvirkning, livets udvikling og hvad vi kan gøre for at ændre vores verden. Arbejdet med dyrene giver indblik i og forståelse for meget komplekse emner som klimaforandringer, sprøjtegifte, handlekompetencer og ansvar. Vi bygger dermed videre på de tidligere års arbejde med dyrene.

Bierne er som produktionsdyr, med deres meget særlige behov for pasning, en ny oplevelse for børnene. Her er der mulighed for at inddrage kommunikationsformer, da bierne er sociale dyr, som kommunikere ved hjælp af lugte. Desuden giver bierne os mulighed for at tale om fordomme om dyr og trække paralleller over til børnenes hverdag. Hvad er forskellen på en bi og en hveps? Udrydder vores honningbier de vilde bier? Og hvad er det gode liv for insekter? Vi skal tilse bierne, høste deres honning, tale om sukkerindhold/energiindhold, proteiner, se på indtægter og udgifter, forstå biers forsvar, sprog og levevis. Alt sammen i samarbejde mellem fagene science, matematik, dansk og idræt.

Silkehønsene er et dyr med en høj grad af forædling, som kræver særlig pasning. Det giver mulighed for at kigge tilbage på børnenes egen historie og kan skabe en bro mellem fortid og nutid. For hvorfor ser vi ud som vi gør? Hvad er det der adskiller os? Og hvordan kommer vores forskelligheder til udtryk? Silkehønsene er en indtægtskilde ved salg af kyllinger, og børnenes bidrager til at gøre kyllingerne tamme og dermed give værdi for andre.

Vi har udover de nævnte dyr også en samling af fisk og krybdyr. Her bliver der mulighed for at bruge sanserne, og det er altid med stor glæde hos børnene, at vores Verdensrum besøges. I Verdensrummet er der mulighed for at se forskellige typer af padder og fisk og vores Kongepython, Orla, er både en stor glæde og en mulighed for at rykke egne grænser. Alt sammen hvis man har lyst og mod på opgaven.

I vores evalueringer af at have forskellige dyrehold på Hillerød Lilleskole er det tydeligt at dyrene er meget betydningsfulde for børnenes skoledag. Børnene glæder sig til at komme i skole og passe dyrene, og de udtrykker stor begejstring for at arbejde med årets dyr. Vi ser at børn, der blive dygtige til at passe dyr – nogle gange måske den bedste til at passe et dyr – også på andre områder af skolehverdagen blomstre op.
Dyrene er med til at gøre vores skole til et helt særligt sted, hvor man møder mange sider af virkeligheden. Det gør hverdagen med dyrene fuld af helt særlige oplevelser, en masse mod, udfordringer og grin.

Teater

Teater

Mellemtrinnets ældste klasse bruger deres erhvervede kompetencer fra danskfaget til at skrive et manuskript til vores årlige teaterforestilling.

I de tre uger op til påskeferien arbejder alle skolens børn i grupper, på tværs af klasserne, med at forvandle manuskriptet til en samlet teaterperformance med musikakkompagnement. Alle familier inviteres til at se forestillingen som afslutning på emnet.

Formål:

Med teaterpædagogikken er formålet, at børnene via dramaøvelser bevidstgøres om krop/bevægelse og stemme som kommunikations- og udtryksmiddel. I teateremnet har vi forestillingen som vores produkt, hvor fagene dansk, drama, musik/rytmik og billedkunst er knyttet til.

I aldersforskellene ser vi børnene inspirere hinanden og træde frem, når de som en del af en gruppe, ”vover pelsen” og tør noget på scenen, hvilket styrker deres selvværd. Vi ser hinandens forskelligheder som en styrke.

Social dannelse:

Ved at arbejde sammen lærer vi hinanden at kende og får omsorg for hinanden. Sammenholdet styrkes på tværs af skolen – det styrker trivsel, hindrer mobning og får børnene til at gribe ind, eller hente en voksen, når de ser noget, der ikke er i orden.

Hvert år er det en stor fornøjelse at se de bånd, der bliver knyttet på tværs af klasserne under teaterforløbet.

Citat, skuespiller og forfatter Josefine Ottesen:

”Børn der har præsteret noget, bukket og er blevet klappet af, går det ikke galt for”

Handleplan for trivsel

Handleplan for trivsel – Hillerød Lilleskole

Hillerød Lilleskole er en demokratisk skole, der bygger på socialt ansvar, dialog og nærvær i et trygt og overskueligt miljø. Skolekulturen bygger på fællesskabende praksisser, og det fællesskabende er en vigtig aktør i det forebyggende trivselsarbejde. Alle ansatte, forældre og elever er forpligtet til arbejde med klassens trivsel med henblik på at skabe en skole, hvor alle trives. 

”Handleplan for trivsel” handler overordnet om at skabe en rummelig skolekultur og et godt undervisnings- og fritidsmiljø

Skolens holdning til elevtrivsel/mobning meldes klart ud til elever, forældre og alle ansatte

Alle klasser kender de sociale spilleregler og sociale mål for klassen

Alle klasser bliver bekendt med hvad mobning er og konsekvensen deraf

Alle forældre får udleveret skolens 10 gode råd og opfordres til at bruge sikkerchat.dk

Skolen arbejder kontinuerligt med elevtrivsel bl.a. i dagligdagens emner, morgen- og fællesmøder) og skolens AKT-team kan inddrages efter behov

Minimum hvert 3. år laves der trivselsundersøgelser (UMV)

De enkelte børns samt klassernes trivsel indgår som faste punkter på team- og lærermøder

Hvad er mobning?

En elev bliver mobbet, når en anden elev eller flere elever gentagne gange over længere tid:

– siger grimme ting, gør nar eller bruger øgenavne

– helt ignorerer eller med vilje lukker en elev ude fra kammeratskabsgruppen

– chikanerer, f.eks. slår, skubber, sparker, river i håret.

– fortæller løgne eller spreder falske rygter om en elev, eller sender ubehagelige sedler eller SMS’er og prøver at få andre til ikke at kunne lide den pågældende.

Handleplan for elever

Sig STOP, hvis du bliver drillet og ikke synes det er sjovt – og respekter når andre siger STOP

Undgå klikedannelser, dvs. lad være med at holde nogen udenfor

Hvis du bliver drillet gentagne gange, skal du fortælle det til en lærer/pædagog

Hvis du ser en elev blive drillet/generet skal du hjælpe ved at stoppe drillerierne eller fortælle det til en lærer/pædagog

Handleplan for voksne (forældre og ansatte)

(Handleplan stoppes, når den ønskede løsning er opnået)

Alle voksne har pligt til at videregive oplysninger til klasselæreren/pædagogen, hvis man ser eller hører om grove drillerier/mobning

Der skal ske en hurtig indgriben fra de voksnes side

Læreren/pædagogen taler med de involverede parter enkeltvis eller samlet. AKT-team kan inddrages.

Problematikker kan tages op på et møde, hvor de klassen/klasserne aftaler en reaktion. De involverede lærere, pædagoger og forældre informeres

Forældre til de indblandede børn og skolens ledelse inddrages i løsningen

Dårlig trivsel i skolen bør komme forældrene til kendskab, så tidligt som muligt

Åbenhed og dialog mellem elever, skole og forældrene er nøgleordet i løsninger

Skolepsykologen kan evt. inddrages i løsninger