Hillerød Lilleskole
En demokratisk og progressiv friskole

Fagplaner

På Hillerød Lilleskole skal børnene i lighed med den offentlige skole have opnået de fælles slutmål, som er beskrevet af Undervisningsministeriet. Der afholdes ikke prøve i kristendomkundskab samt historie jf. Friskoleloven §8a

DANSKENGELSKTYSKFRANSKMATEMATIKSCIENCEBILLEDKUNSTMUSIKHISTORIEKROP OG BEVÆGELSE / IDRÆTPRAKTISK-MUSISK PRØVEFAG: MADVÆRKVALGFAGINNOVATION CAMPUDELIVPRAKTISK-MUSISKPLANLÆGNING, GENNEMFØRSEL OG EVALUERING

Dansk Børnehaveklassen – 3. klasse.

På Hillerød Lilleskole har vi tradition for at betragte sproget som et redskab for kommunikation og udtryk. Derfor tager vores danskundervisning i høj grad udgangspunkt i børnenes egne historier og klassens fælles oplevelser. Når børnene starter på skolen, kommer de allerede med en personlig bagage fuld af oplevelser.

Dette er et vigtigt element i etableringen af et godt socialt miljø, hvor børnene hurtigt får et stort kendskab til hinanden. Samtidig arbejdes der med børnenes evne til at fortælle for gruppen og lytte aktivt, og spørge nysgerrigt ind til hinanden og deres oplevelser. Disse kompetencer er hovedformålet med morgenmøderne, som foregår i klassen hver morgen.

Sproglig opmærksomhed og kommunikation

Arbejdet med den sproglige opmærksomhed, som starter i børnehaveklassen, er en vigtig forudsætning for børnenes læse- og skriveudvikling. Alle elever screenes i en KTI test og ligeledes laves en risikovurdering i forhold til dysleksi.

For at motivere børnene og skabe lyst og glæde ved arbejdet med sprogets mange facetter bruger vi metoder som leg, drama, sanseoplevelser og bevægelse. Disse elementer er gennemgående i hele forløbet i Lilleafdelingen, og bruges ligeledes i værkstedsundervisningen.

Læsning

Vi er inspireret af de læseteorier, der kombinerer helhedsprincippet (læsning af ordbilleder i en tekstsammenhæng) og elementprincippet (læsning ved hjælp af lydering af de enkelte bogstaver). Vi benytter test fra Hogrefe som en del af den løbende evaluering.

Bevidstheden om at børn lærer at læse på forskellige måder betyder, at vi har prioriteret at have et stort og bredt udvalg af læsemateriale. Ligeledes afholdes der læsebånd 2 gange årligt, hvor eleverne læser med deres storevenner fra mellemtrinnet.

Skriftlig fremstilling

Arbejdet med skrivning tager udgangspunkt i børnenes egne oplevelser. Det kan være lejrskole, års-emnet i Lilleafdelingen eller ugens begivenheder. I børnehaveklassen legeskriver børnene. De ”skriver tekster” til deres tegninger. Ligeledes begynder arbejdet med at lære de rigtige bogstavers form, lyde og navn også i børnehaveklassen.

I 1. og 2. klasse børnestaves der med stigende opmærksom på de 120 mest benyttede ord og vores fokus er omkring børnenes lyst til at udtrykke sig skriftligt. Dette arbejde foregår blandt andet i børnenes skrive- eller pralemapper, som kan ses som en slags portfolio i forhold til deres skriftlige udvikling.

Gennem de voksnes fortælling, højtlæsning, sang, og samtale om tekster og indhold, udvikles børnenes litterære bevidsthed, deres fantasi og glæde ved at lytte til en god historie.

Faglige læringsmål efter 3.klasse

Sproglig opmærksomhed & kommunikation

  • Jeg kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer. Derudover kan jeg styre et morgenmøde og agere som ordstyrer.

Læsning

  • Jeg kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge. Jeg begynder i det små at læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden.

Skriftlig fremstilling

  • Jeg kan udtrykke mig i skrift, tale, lyd og billede på et niveau der svarer til mine forudsætninger.

Fortolkning

  • Jeg kan forholde mig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster og kan så småt begynde at forholde mig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.

Dansk 4.-6. klasse

Sproglig opmærksomhed og kommunikation

Det er vores mål, at børnene udvikler sproglig kunnen, så de kan udtrykke og kommunikere det, de sanser, tænker og forestiller sig både mundtligt og skriftligt, til forskellige mennesker.

Eleverne skal kunne modtage det, som andre mennesker mener og udtrykker, og forholde sig refleksivt og undrende til dette. De skal kunne tilegne sig begreber og kompetencer til udvikling af egen erkendelse og handlemuligheder, og gennem undervisningen udvikle evnen og lysten til at læse sig til oplevelser, indsigt og viden.

Eleverne skal lære at forholde sig refleksivt  ligesom de skal udvikle evnen til selv at fortælle historier og gøre rede for sagsforhold. For at kunne opfylde disse mål skal undervisningen baseres på en praktisk, konkret, sanselig tilgang i et fællesskab, der bygger på samarbejde og dialog.

Fremlæggelser har stor plads på skolen og træner eleverne i mundtlig fremstilling samt det at kunne kommunikere deres verden og oplevelser til andre. Fremlæggelserne kan have form af oplæsning, foredrag, drama, foldebøger, kortfilm, PowerPoint, Prezi eller lignende. Vi arbejder i høj grad funktionelt med dansk, og det inddrages ligeledes i emneundervisning.

De formelle sproglige færdigheder trænes og de skønlitterære færdigheder og begreber som genrer, miljø, personskildring, synsvinkler, sproglige virkemidler og afsender-modtager forhold inddrages og tales om.

Skriftlig fremstilling

Vi arbejder både i emnearbejde og fagspecifikt med procesorienteret skrivning.  Kravene til børnenes respons udvikler sig fra rettelser, spørgsmål og kommentarer, til forslag og forbedringer i retning af vurderende læsning og refleksiv feedback. Fokus her, er at få hver enkelt elev, til ved fælles hjælp, at skrive det bedste de kan.  Derudover arbejder vi med differentieret staveundervisning og stavekurser.

Grammatikken angriber vi gerne i funktionelle sammenhænge og vi benytter forskellige bogsystemer og lærebøger.

Den skriftlige fremstilling arbejdes der ligeledes multimodalt med, og udgangspunktet er, at en fortælling ikke nødvendigvis er begrænset til skrift, men kan fremføres og udarbejdes i mange forskellige medier.  Dette står mål med de krav der findes i forhold til afgangsprøven i skriftlig fremstilling i 9.kl.

Mundtlighed

Mundtligheden i danskfaget udvikles på forskellige områder løbende igennem mellemtrinnet.

I forbindelse med fremlæggelse af emner, teater og projekter trænes den mundtlige fremførelse.  Endelig er samtalen i fokus  på morgenmødet, hvor der fortælles om oplevelser, tales om trivsel, men hvor der også bliver planlagt, diskuteret og snakket om aktuelle begivenheder.

Vi arbejder ligeledes på at opkvalificere elevernes evne til at udvikle det fagspecifikke sprog som undervisningen indeholder, således at de bliver i stand til at benytte de faglige udtryk og ordforråd som faget byder ind med.

Vi undersøger nabosprogene og deres betydning for det danske sprog og dets ophav, og læser nordiske tekster.

Samtale om tekster og refleksionen omkring disse er ligeledes en væsentlig del af danskundervisningen. Samtale om begreber, tekster, analyse og fortolkning er grundstenen i etableringen mellem det læste og elevernes livsverden, og en vigtig del af den begyndende refleksion og analyse som eleverne på mellemtrinnet skal præsenteres for.

På de månedlige fællesmøder mødes eleverne fra 4-6.kl  Her har mellemtrinnet mulighed for at vende og diskutere relevante emner, som de ønsker belyst eller snakket igennem. Dette giver eleverne mulighed for at forholde sig mundtligt til problemstillinger, andres udsagn og oplevelser, men ligeledes til at kunne diskutere og argumentere for egne synspunkter og holdninger. De får her også mulighed for at øve indflydelse på skolens demokrati.

Læsning

Alle børn opfordres til at læse dagligt hjemme ml.15-30 min. for at udvikle læsefærdigheder.  Læreren støtter læsningen gennem litteraturarbejde i klassen og på tværs af skolen. Brugen af multimodale medier og vidensdeling, er en naturlig del af undervisningen. Ligeledes har vi også på mellemtrinnet læsebånd to gange årligt.

Vi arbejder ligeledes med kildekritik og netikette og eleverne skal have kendskab til at færdes sikkert og hensigtsmæssigt, når de er online.  De skal kunne orientere sig på hjemmesider og finde ud af hvilket afsender/modtagerforhold der gør sig gældende på de forskellige sider.

Vi læser en årlig læsetest i alle klasser på mellemtrinnet med henblik på at afdække læsehastighed og læsefærdigheder hos eleverne.

Tværfaglighed og dansk

4. -6. klasse har hvert år et fælles tværfagligt emne, hvor det kreative i danskfaget understøttes af et fokus på det gode gruppearbejde og det enkelte barns rolle heri.

Vi benytter os ligeledes af læringsspil, hvor danskfaget bruges i forskellige konstellationer i en spilorienteret undervisningsramme. Dette åbner op for at se danskfaget som brugbart i forskellige faglige konstellationer.

Faglige læringsmål efter 6.klasse

Sproglig opmærksomhed og kommunikation

  • Eleverne kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i
  • overskuelige formelle og sociale situationer.
  • De har viden omkring kommunikationsformer og modtagerforhold.
  • De kender til sproglige markører og forskellige muligheder for digital kommunikation.

 

Skriftlig fremstilling

  • Elverne kan skrive sammenhængende og med grammatisk overblik.
  • Eleverne har viden om sætnings- og tekststruktur.
  • Eleven har viden om bøjningssystemer og ords oprindelse.
  • Eleverne kan fremlægge sit produkt for andre.

 

Mundtlighed

  • Eleverne kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.
  • Eleverne kan forholde sig mundtligt til skønlitterære og faglige tekster og indholdet i disse
  • Eleverne kan mundtligt fremlægge sit produkt for andre, og kender til retningslinjer for mundtlig fremlæggelse.
  • Eleverne kan deltage i debatter, meningsudvekslinger og kan argumentere for og imod.
  • Eleven kan kommunikere i enkle situationer med nordmænd og svenskere og kan trække tråde fra et sprog til et andet.¨’

 

Læsning

  • Eleverne kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge.
  • Eleverne kan opdage egne forståelsesproblemer og anvende relevante strategier til at afhjælpe dem og få overblik over teksten (fx afklare ukendte ords betydning, anvende grafiske modeller eller stille spørgsmål til tekstens indhold).
  • Eleverne kan læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele.
  • Eleverne har viden om teksters formål og om læseformål, og har kendskab til enkelte læsestrategier og hensigten med disse.
  • Eleverne skal have kendskab til nabosprog, og have læst norske og svenske tekster.

Engelsk 3.- 4. klasse

I engelsk lærer vi rim og remser, synger sange, de fleste af dem med bevægelser til, og leger sproglege, når vi fra 3.klasse arbejder frem mod de slutmål, som er beskrevet i Fælles Mål.

Dialogerne bliver med tiden rollelege over forskellige temaer, f.eks.: vi er på restaurant, vi køber ind i butikker, vi skal finde vej osv.. Vi lærer tal og retninger og skiftes til at guide hinanden rundt på kvadreret papir, så vi ender med at have den samme figur (two up, six to the right osv. ) Vi bruger malebogskopier til at lære farverne. Børnene skiftes eksempelvis til at sige ” please paint his right foot red”, hvorpå alle gør det og et nyt barn bestemmer. Engelsktimerne er delt op så vi, så vidt det er muligt, både synger, læser, taler og skriver.

Undervisningen veksler mellem klasseundervisning, bordgruppeaktiviteter og makkerpararbejde. Når året er omme vil vi have været igennem følgende områder: tal, retninger, familiemedlemmer, kropsdele og udseende, farver, mit hus / værelse, beklædningsgenstande, madvarer, dyr osv. .

Engelsk 5.- 6. klasse

Udgangspunktet for undervisningen i engelsk i 5. og 6. klasse bliver temaer, som det er muligt at differentiere ud fra og give hvert enkelt barn i klassen mulighed for at blive udfordret ud fra netop sit faglige standpunkt. Hvert tema vil blive tilrettelagt så ovenstående kundskabs - og færdighedsområder bliver tilgodeset, men på forskellige niveauer.

Et eksempel på et tema kan være: ”Ghosts and other supernatural phenomena”, der handler om spøgelser og andre overnaturlige fænomener. Indlagt i dette er der også et tema om Halloween, der bringer os til at tale om traditioner i andre kulturer. Et andet tema ”Friends in London” er et engelsk materiale, der handler om to engelske børn og deres besøg i London. Materialet er opbygget så det udover at lægge op til kommunikation, systematisk lægger op til gennemgang af bestemte grupper af ord. Det kan fx være et sprogligt emne om erhverv. Begge materialer har desuden en lydside bestående af autentiske engelsk eller amerikanske skuespillere.

Undervisningen vil forme sig som fællesgennemgange, hovedsagelig på engelsk af et givent materiale, der vil være par – og gruppeaktiviteter og der vil være individuelle aktiviteter. Ud fra standpunktsvurderinger i begyndelsen af året vil børnene blive delt i egnede arbejdsgrupper.

Engelsk 7.-9.kl

Undervisningen tager sin begyndelse i musikkens verden med udgangspunkt i sangteksters indhold og sprogbrug.

Med dette afsæt i elevernes egen kultur, springer vi ind i den engelske kultur. Vi arbejde eksempelvis med engelske klassikere fra forskellige tider; Robin Hood, King Arthur – og fantasy genren: C.S Lewis The Lion, the Witch and the Wardrobe, Lord of the Rings, Harry Potter.

I arbejdet med det engelske sprog veksles mellem at lægge vægt på forståelsen af sproget og brugen af sproget. Det kan både være tekster eller opgaver, der skal arbejdes med derhjemme og på skolen.

Arbejdsformen vil veksle mellem selvstændigt arbejde, gruppe- eller par arbejde og fælles arbejde.  Udfordre til videre tilegnelse af sproget på forskellige niveauer med til tider forskellige opgaver og forskellige krav, men indenfor et fælles emne.

Vi arbejder desuden med ordklasser og grammatikken i sproget. Både gennem systematik og spil/lege.

Tysk  6.- 9. klasse

På Hillerød Lilleskole skal børnene i lighed med den offentlige skole have opnået de slutmål, som er beskrevet i Undervisningsministeriets: Fællesmål for tysk.

I de fælles mål for folkeskolen, står der i forbindelse med tysk:

  • At eleverne kan kommunikere på tysk mundtligt om nære emner i et forståeligt og sammenhængende sprog.
  • At eleven kan agere som en del af et tyskktalende fælleskab.

Hvordan

Vi sammensætter mindre hold til undervisning i 2. fremmedsprog (tysk/fransk) fra slutningen af 6.klasse-9.klasse.

Man kan inddele tyskundervisningen på Hillerød Lilleskole i fire områder, der tilsammen sætter rammerne for, hvad skolen tilstræber, at eleverne lærer i faget.

Kommunikative færdigheder

  • At eleven lærer at læse og forstå sprogligt enkle tekster om nære og genkendelige emner. Og at de lærer at gengive hovedindholdet af en kort let tekst i et enkelt sprog.
  • At de lærer at lytte til og forståsætninger og udtryk i forbindelse med nære og genkendelige emner ex. Interesser, familie, fritid, skole, venner.

Sprog og sprogbrug

  • At eleven lærer at udtrykke sig med en forståelig udtale og intonation, at de lærer et rimeligt og tilstrækkeligt ordforråd til at kunne tale om enkle og nære emner.
  • At eleverne lærer at stave og skrive enkle ord, udtryk og sætninger.

Sprogtilegnelse

  • At eleverne lægger mærke til ligheder mellem tysk og andre sprog, og at de gætter kvalificeret i forbindelse med lytning og læsning, og måske vigtigst: At de tør begive sig ud i at udtrykke sig på tysk.
  • At eleverne lærer at anvende ordbøger og grammatiske oversigter.

Kultur- og samfundsforhold

  • At eleverne får kendskab til tysktalende landes geografi og historie, herunder særligt landenes nyere historie.
  • Undervisningen foregår i klassen, i små grupper, to og to og individuelt.
  • IT bliver inddraget i det omfang, det giver mening. I forbindelse med hovedundervisningsmaterialet, er der netadgang til undervisningsmateriale på nettet. Endvidere arbejder vi systematisk med grammatik med forskellige, relevante materialer.

Hvorfor

  • ”Elevernes tilegnelse af tysk kan beskrives som sprog på vej, og derfor skal undervisningen befordre elevernes lyst til at turde bruge tysk.
  • Det er vigtigt, at eleverne tilegner sig viden i forhold til Tysklands historie, kultur og hverdagsliv.
  • Derfor indgår der klip fra diverse nyhedsmedier og film i undervisningen, der er medvirkende til at give et billede, en forståelse og et indblik i landenes kultur.
  • Vi mener, der er en vigtig del af sprogundervisningen, at eleverne også får tilegnet en viden om Tysklands rolle i vores del af verden.

Fransk 6.-9.klasse

På Hillerød Lilleskole skal børnene i lighed med den offentlige skole have opnået de slutmål, som er beskrevet i Undervisningsministeriets: Fællesmål for fransk.

I de fælles mål for folkeskolen, står der i forbindelse med fransk:

  • At eleverne kan kommunikere på fransk mundtligt om nære emner i et forståeligt og sammenhængende sprog.
  • At eleven kan agere som en del af et fransktalende fælleskab.

Hvordan

Vi sammensætter mindre hold til undervisning i 2. fremmedsprog (tysk/fransk) fra slutningen af 6.klasse-9.klasse.

Man kan inddele franskundervisningen på Hillerød Lilleskole i fire områder, der tilsammen sætter rammerne for, hvad skolen tilstræber, at eleverne lærer i faget.

Kommunikative færdigheder

  • At eleven lærer at læse og forstå sprogligt enkle tekster om nære og genkendelige emner. Og at de lærer at gengive hovedindholdet af en kort let tekst i et enkelt sprog.
  • At de lærer at lytte til og forståsætninger og udtryk i forbindelse med nære og genkendelige emner ex. Interesser, familie, fritid, skole, venner.

Sprog og sprogbrug

  • At eleven lærer at udtrykke sig med en forståelig udtale og intonation, at de lærer et rimeligt og tilstrækkeligt ordforråd til at kunne tale om enkle og nære emner.
  • At eleverne lærer at stave og skrive enkle ord, udtryk og sætninger.

Sprogtilegnelse

  • At eleverne lægger mærke til ligheder mellem fransk og andre sprog, og at de gætter kvalificeret i forbindelse med lytning og læsning, og måske vigtigst: At de tør begive sig ud i at udtrykke sig på fransk
  • At eleverne lærer at anvende ordbøger og grammatiske oversigter.

Kultur- og samfundsforhold

  • At eleverne får kendskab til fransktalende landes geografi og historie, herunder særligt landenes nyere historie.
  • Undervisningen foregår i klassen, i små grupper, to og to og individuelt.
  • IT bliver inddraget i det omfang, det giver mening. I forbindelse med hovedundervisningsmaterialet, er der netadgang til undervisningsmateriale på nettet. Endvidere arbejder vi systematisk med grammatik med forskellige, relevante materialer.

Hvorfor

  • ”Elevernes tilegnelse af fransk kan beskrives som sprog på vej, og derfor skal undervisningen befordre elevernes lyst til at turde bruge fransk.
  • Det er vigtigt, at eleverne tilegner sig viden i forhold til Frankrigs historie, kultur og hverdagsliv.
  • Derfor indgår der klip fra diverse nyhedsmedier og film i undervisningen, der er medvirkende til at give et billede, en forståelse og et indblik i landenes kultur.
  • Vi mener, der er en vigtig del af sprogundervisningen, at eleverne også får tilegnet en viden om Frankrigs rolle i vores del af verden.

Matematikundervisning

På Hillerød Lilleskole skal børnene i lighed med den offentlige skole have opnået de fælles trin- og slutmål, som er beskrevet i Undervisningsministeriets: Fælles Mål.

Faglige læringsmål Efter 3. klasse
Matematiske kompetencer Jeg kan bruge matematik i relevante hverdagssituationer
Tal og algebra Jeg kan udvikle metoder til beregninger med naturlige tal
Jeg kan kende de naturlige tals opbygning og ordning, herunder titalssystemet
Geometri og måling Jeg kan anvende geometriske begreber og måle
Jeg kan foretage enkel måling af afstand, flade, rum og vægt
Jeg kan undersøge og beskrive mønstre, som symmetri
Statistik og sandsynlighed Jeg kan indgå i dialog om spørgsmål og svar
Jeg er begyndt med at få erfaringer med til tilfældighed og chance i eksperimenter og spil

[/su_table]

Matematik 4.- 9. klasse

Mål

Det er vores mål, at børnene bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører børnenes dagligliv, samfundsliv og naturforhold. De skal kunne analysere og argumentere i forbindelse med emner og problemstillinger.

Vi har derfor tilrettelagt undervisningen, så børnene opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal børnene erfare, at matematik er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Børnenes fantasi og nysgerrighed skal fremmes. Børnene skal kunne forstå at matematikkens rolle i samfundsmæssige og kulturelle sammenhæng er vigtig. Hermed bliver matematisk viden et delelement i at tage ansvar og kunne øve indflydelse i et demokratisk fællesskab.

Det er vort mål at børnene mundtligt og skriftligt kan kommunikere om matematiske problemstillinger og foreslå brugbare, begrundede løsningsmodeller.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

Arbejde med tal og algebra

Arbejde med geometri

Matematik i anvendelse

Kommunikation og problemløsning

Fagligt skal eleverne kunne leve op til målene i Fælles Mål - med et stort fokus på anvendelse, kreativitet og kommunikation. Dvs. matematik anvendes i forbindelse med tværfaglige emner/projekter, samt ifm. byggeri/konstruktion (håndværk/billedkunst).

Materialevalg:

Vi anvender dele af systemet ”Kolorit” som oplæg og bearbejdning af teoretiske matematikopgaver og til færdighedstræning.

Derudover arbejder børnene med matematik, som værktøj til kreativ kommunikation og problemløsning:

Eksempler på praktiske opgaver:

I Tematiske fællesarbejder f.eks. i storrummets billede/tekst-tema, hvor små billeder forstørres af børnene til plakat-størrelse.

Skolekøkkenopgaver hvor opskrifterne skal ganges/divideres op/ned.

Hjemmelavede trælinealer (1m) benyttes til alverdens måleopgaver (arealer og rumfang).

Modelpyramider opbygges i krydsfiner. Konstruktioner med tandhjul i træ.

Diverse spørgeskemaundersøgelser udarbejdes og svarerne bearbejdes og illustreres f. eks. via div. typer af diagrammer eller evt. på PC.-regneark.

Budgetter opstilles og regnskaber udarbejdes efterfølgende ved f.eks.: Udeudvalg, klassekasse og lejrskoler og udflugter.

Arkitekt-emner: Anvendt geometri (skitser og bygning af selvtegnede miniaturehuse/lejligheder).

Der gives (hjemmearbejde) ugeopgaver til automatisering af ”stof” især i de ældste klasser.

Evaluering:

Grundlaget for den faglige evaluering består af elevernes daglige arbejde, hvor kreativitet og kommunikation indgår i fælles konstruktioner. Hjemmearbejde og Mg-test (test af matematisk kunnen) indgår i evalueringen, men hovedvægten er på de anvendelser/kommunikation – ikke ensidig vurdering af automatiseret viden.

Science 4.-9.klasse

Vores arbejde med science i 4. - 9.klasse tager udgangspunkt i antagelsen om, at eleverne lærer bedst via indre motivation. Vi skal gennem årene opnå færdigheder, viden og indsigt i fagets mange facetter.

Vi arbejder med verden omkring os, med udgangspunkt i vores egen hverdag, og kigger blandt andet på klima, affald, landbrug, andres levevilkår, herunder både mennesker og dyr.

Vi arbejder både med modeller, dyr og simuleringer.

Vores undervisning er med undringen i højsædet og med mange sjove undersøgelser, praktisk arbejde og ture i naturen.

Vi lader os inspirere af FN´s verdensmål og inkorporere disse i undervisningen.

Science er ligeledes en naturlig del af vores fællesemner, både på mellemtrinnet og i overbygningen.

Science indeholder elementer fra kemi, fysik, geografi samt biologi, og kombinationen af disse fag skaber mulighed for at åbne verden op på mange forskellige og interessante måder.

Faget science indeholder en stor mængde fagord, som vi træner og bruger tid på at analysere via faglig læsning og samtale.

Faget indeholder følgende indholdsområder:

  • Den nære omverden
  • Den fjerne omverden
  • Menneskets samspil med naturen
  • Undersøgelser og tankegange

Via denne model eksemplificeres vores læringstilgang, som er projektorienteret:

Trinmål for undervisningen i science:

Der arbejdes gennem alle årene med de fire kompetencer: kommunikation, modeller, undersøgelser og perspektivering.

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 9. klasse:

  • Har viden om mikroorganismers betydning i forhold til mennesker og økosystemer.
  • Kan anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver
  • Kan beskrive vigtige forhold der har indflydelse på vejr og klima, herunder menneskelige aktiviteter
  • Kan beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning, herunder elektrisk energiforsyning
  • Kan give eksempler og forklaringer på, hvordan energiproduktion kan ske på bæredygtig måde i forskellige dele af verden.
  • Kan beskrive industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og materialer
  • Kan vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil
  • Kan formulere enkle problemstillinger, opstille og efterprøve hypoteser samt vurdere resultater. Formidling af disse med korrekt fagsproglige udtryk.
  • Eleven har viden om dyre- og planteceller.
  • Eleven har viden om arvelighed og genetik.
  • Kan benytte fysisk eller kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde

Billedkunst

På Hillerød Lilleskole skal børnene i lighed med den offentlige skole have opnået de slutmål i billedkunst, som er beskrevet i Undervisningsministeriets: Fælles Mål.

 

Billedfremstilling

  • Jeg kan fremstille skitser og billeder på baggrund af iagttagelser og andre sanseoplevelser samt følelser og forestillinger.Jeg kan tegne og male med vægt på fortælling.
  • Jeg kan anvende enkelte teknikker, materialer og værktøjer i plant billedearbejde inden for tegning, grafik, maleri og collage.
  • Jeg kender til forskellige tegnemetoder, tegneteknikker og teknikker til at udtrykke bevægelse og dybde.
  • Jeg har eksperimenteret med form, farve, komposition med vægt på billedfortælling. Jeg har anvendt enkle farveblandinger og kender til farvernes virkemidler som kontrast, dybde og stemning.
  • Jeg har udforsket og anvendt forskellige rumlige materialer igennem konstruktioner og udforsket materialekvaliteter i nærmiljøet.
  • Jeg har anvendt billedskabende muligheder i male- og billedbehandlingsprogrammer. Anvendt digitale fotos som dokumentation og udtryksmiddel.

 

Billedkundskab

  • Jeg kan beskrive billeders indhold og historie i billedsamtaler og undersøge og vurdere egne og andres billeder.
  • Jeg kan anvende enkelte billedsproglige udtryk.Jeg kan genkende motivkredse, herunder portrætter og familiebilleder.
  • Jeg kender til forskellige billedmedier og deres funktioner, herunder tegneserier, plakater og digitale billeder og kender til enkelte arkitektur og designudtryk.

 

Visuel kommunikation

  • Jeg kan anvende billedet som kommunikationsmiddel. Jeg kan anvende visuelle udtryk i fælles projekter. Anvende billeder fra forskellige medier, herunder video, computergrafik, tegneserier og plakater.
  • Jeg kan arbejde med enkle kombinationer af tekster og billeder og præsentere egne og andres billeder.
  • Jeg kan deltage i kulturelle begivenheder og udstillinger på skolen og i nærmiljøet.

 

Billedkunst som emneundervisning

Et af de store fællesemner for 4., 5. og 6. klasse er ”Historien i billedet”. Emnet starter med farvelære og forstørrelsesteknik. Herefter går turen til et af landets museer, hvor børnene i små grupper går på jagt efter et billede, som de syntes rummer en god historie. Tilbage på skolen begynder et tre uger langt forløb, hvor en lille kopi af det valgte billede forstørres og gengives med farvepasteller i de rette farver. Herefter skriver børnene historien og personkarakteristikker ned, før de kan komme i gang med sidste del af processen, nemlig at lave historien om til et dramastykke. Der knokles i grupperne for at nå i mål inden deadline, hvor billeder og dramastykker vises for forældre og søskende. Set med lærerøjne er det et utroligt givtigt forløb, hvor alle udfordres, ikke blot på faglige kompetencer men i høj grad på deres samarbejdsmæssige kunnen. Et af de konkrete resultater af forløbet, nemlig billederne, hænger nu i Storrummet og hver dag kan både voksne og børn glæde sig over det smukke syn.

Musik Børnehaveklasse - 3.klasse

På Hillerød lilleskole vægter vi musikken højt. Formålet med undervisningen er, at børnene oplever den glæde, det er at synge sammen, bevæge sig og aktivt skabe musikken sammen. Det fundament, vi skaber sammen i undervisningen, giver børnene livslange, grundlæggende forudsætninger for, at blive aktive deltagere i et mangfoldigt kultur/musikliv, enten som tilskuere eller musikudøvere. Musikundervisningen er et godt eksempel på, at uddannelse og dannelse går hånd i hånd.

I lighed med den offentlige skole opnår vi minimum de slutmål, som undervisningsministeriet beskriver i Fælles Mål.

Hvordan

Hver mandag morgen, når de store har hentet deres små venner, mødes vi på trappen i vores Storrum til morgensang. Vi synger sange, som enten lærer os noget om naturen eller årstiderne, eller giver os historisk, kulturel indsigt. Vi hører samtidig om komponisten/forfatterens liv bemærkelsesværdige naturfænomener, eller baggrunden for historien og vores kulturs traditioner og afslutter med at ønske hinanden en god uge.

Alle børn i Lilleafdelingen har et modul musik og bevægelse ugentligt. Hele klassen er sammen med to musiklærere og vi synger, danser, leger rytmelege og spiller på forskellige rytmeinstrumenter i hvert modul. Vi prioriterer rotation og improvisation i undervisningen, så børnene får mulighed for at spille på de forskellige instrumenter og oplever den mulighed musik og bevægelsen giver dem for at skabe/opfinde musikken selv og sammen.

Musikundervisningen er organiseret i rammelege, hvor vi klapper, tramper, anvender artefakter som risposer, tørklæder, elektrikerrør, faldskærm, sjippetov, hularinge, stokke og spiller på pentatone marimbaer, claves, koklokke, congatrommer, afrikanske signaltrommer og andre perkussionsinstrumenter, suppleret med vores egne stemmer.

Progression

Vi øver små optrin/numre, i progression med klassetrin, som børnene kan performe. Musik spiller vi ikke kun for vores egen skyld, men i høj grad også for at kunne ”vise os” og bruge det vi kan til glæde for andre. Hver klasse spiller to ”numre” til vores årlige sommerkoncert, hvor alle børn/elever og forældre kommer og hører os. Vi ”opfører” flash mobs, spiller til juleafslutning og fastelavnsfesten, men kan også spåntant, hele skolen, danse improviseret, når en lærer pludselig sætter musik på i storrummet.

Musikskolen

Hvis børnene får lyst til at blive dygtige på et bestemt instrument, kan de modtage musikundervisning på vores musikskole om eftermiddagen.

Hvorfor musik?

Musik kan og skal integreres i alle fag. Når vi synger sammen, frigiver vi indorfiner og oxytocin og når vi har musiktimer oplever vi i praksis, hvordan fællesskabet er betingelsen for, at kunne spille sammen samtidig med, at det enkelte barns evne til at fokusere trænes. Vi får mulighed for ”at vise os” i fællesskabet og vi lærer sprogets opbygning og muligheder, når vi synger/spiller rim og remser og tramper/klapper stavelser. Vi tæller, når vi starter, når rytmen skal holdes og oplever at musik også er matematik i praksis. Når vi spiller, eller lærer afrikanske dansetrin, anvender vi krydsmønstre i bevægelsen, som myeliniserer nervecellerne, så forbindelsen mellem højre og venstre hjernehalvdel bliver mulig/styrkes. Og så har vi det sjovt og er med alle sammen.

Slutmål Lilleafdelingen (bh.kl-3.klasse)

AT SYNGE:

Børnene kender og kan synge historiske sange og årstidssange fra den danske sangskat. De ved, hvad de handler om og kan finde dem i en sangbog, fordi de ved hvordan den er bygget op. Alle har prøvet at synge flerstemmigt og kan holde stemmen i en kanon.

AT SPILLE:

Børnene kan spille på forskellige perkussions instrumenter, pentaton marimba og xylofon, congatromme og afrikanske signaltrommer, samt melodika og kan indgå i en sammenspilsgruppe. De kan både imitere og improvisere på de nævnte instrumenter.

AT LÆSE MUSIK:

Børnene ved hvad en takt/periode er og kan spille forskellige instrumenter og holde en puls. De mestrer grundrytmer og kan indgå i et musikalsk fællesskab. Vi starter, når der er talt ind og slutter på samme tid. Alle kan spille en galop, boogie-woogie, calypso og samba m.m. De har kendskab til nodesystemet, kan klappe små noterede rytmeforløb og mol/dur bestemme musik.

AT LYTTE:

Børnene har lyttet til forskellige musikgenrer og ved hvilke instrumenter, der indgår i et symfoniorkester. De har lyttet til forskellige komponisters værker, malet til et klassisk værk og prøvet at bevæge sig til det.

AT OPTRÆDE:

Børnene har anvendt musik til forskellige fremlæggelser i forbindelse med emner/ projekter og optrådt jævnligt, når vi har øvet et nummer, ”der sidder lige i skabet”, for resten af skolen. De har optrådt med hele Lilleafdelingen, i vores nærområde med sang og musik og spillet til højtider og arrangementer på skolen.

Hvert år spiller børnene til skolens forårskoncert, inden de skal op i næste klasse og møde nye udfordringer. Efter 3.klasse skal de op ad trappen til vores musiktårn og begynde at spile på trommesæt og elektriske instrumenter, fordi de har modtaget en musikalsk grundopdragelse i Lilleafdelingen.

Musik 4.-9.klasse

Musikundervisningen fra 4. klasse og opefter tager udgangspunkt i rytmisk sammenspil.

Vi starter med forholdsvis simple sange med enkle og lettilgængelige arrangementer og øger stille og roligt kompleksitetsniveauet.

Vi udvælger repertoire i fællesskab, så eleverne både bliver udfordret med - for dem - ukendt musik, men også får en fornemmelse af, hvordan man spiller den musik, de i forvejen lytter til.

Vi lytter til og taler om meget forskelligartet musik og får på den måde kendskab til andre musikkulturer og et bredt udvalg af genrer.

Eleverne kommer hele vejen rundt på musiklokalets mange instrumenter, og får et basalt kendskab til guitar, bas, ukulele, klaver/keyboard samt trommesæt og percussion, og vi taler om de forskellige instrumenters funktion i sammenspilrelationer. Derudover prøver vi at synge i mikrofoner, og så øver vi os i det mest centrale element af kollektiv musikfrembringelse, nemlig at lytte til hinanden.

Som en del af undervisningen har vi forløb, hvor eleverne arbejder med kollektiv improvisation og hvor vi komponerer musik sammen. Vi taler om stemninger i musik, om dynamiske virkemidler og om forskellige måder at bruge vores sangstemme på og afprøver selvfølgelig alle disse ting i praksis.

Trinmål for musikfaget

  • Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Undervisningen skal give dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.
  • Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.
  • Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv

Historie 1. klasse - 3.klasse

Udover de i Fælles trinmål beskrevne mål for historieundervisningen skal historieundervisningen på Hillerød Lillskole indeholde et internationalt aspekt, idet den historiske dimension kan være udgangspunkt for børnenes indsigt i verdens uligheder.

Undervisning i historie skal så vidt mulig indgå i tværfaglige emne- eller projektarbejde.

De historiske emner skal for børnene på dette alderstrin være konkret og relatere sig til børnenes egen verden. Det er derfor vigtigt at bruge ”øjenvidneberetninger”, så som bedsteforældre eller andre voksne som har oplevet historien.

Dog elsker børn at beskæftige sig med oldtiden / vikingetiden og der er derfor mulighed for, allerede i de yngste klasser, at introducere Danmarks oldtid.

Hermed begynder introduktionen til Danmarkshistorien, som fortsætter med et emne om middelalder og et emne om den nyere tid ( 1700/1800-tallet), inden børnene i 5 eller 6. klasser kæder erfaringerne sammen i et kronologisk emne.

Eksempler på emner:

Da bedstemor var barn

Børn og arbejde i historisk lys

Kronologi Danmarks oldtid: Da landbruget kom til landet./vikingetiden

Historieundervisning i 4.klasse - 9. klasse

De historiske emner for børnene på disse alderstrin skal ud over at relatere sig til børnenes egen verden, tage sit udgangspunkt i vores kultur og indgå i opdragelse til aktiv samfundsborger.

Eksempler på emner:

Samfundsformer. Demokrati – diktatur – enevælde, set i historisk og global perspektiv

Kend dine naboer. Danmarks forhold til det øvrige Skandinavien og Tyskland i går og i dag.

Indvandrernes historie. Flygtninge og indvandrere gennem tiden

Hvem er danskerne. Hvad vil det sig at være dansk – assimilering.

Kronologi. Forandringens historie. Tekniske og levemæssige ændringer op gennem tiderne.

Store personligheder. Kunne Grundtvig være født i vikingetiden.

Tværfaglige områder

Musik: Musikkens historie. Den folkelige – og den etablerede musik

Teaterhistorie: hvordan blev teateret brugt som magtmiddel

Kunst & geometri: Historien set gennem kunstnerens pallet. Opfattelse af rum og perspektiv set ud fra kunstens historie. Hvordan har man indrettet sig gennem tiderne

Vi inddrager det dramatiske element.

Der afholdes ikke prøver i historie jf. Friskoleloven §8a

Krop og bevægelse/idræt børnehaveklasse - 9.klasse

I Krop og bevægelse børnehaveklasse - 3. klasse kobles musik og bevægelse sammen, for at styrke glæden ved at bevæge sig.

I ” krop og bevægelse” arbejdes der med kropsbevidsthed, motoriske færdigheder, imitation, improvisation samt med udvikling af barnets egne grænser og gode vaner.

Faget har en grundlæggende fællesskabende effekt, både fysisk og psykisk, som bruges i alle de andre fag – og i barnets hele liv.

Som udgangspunkt arbejder vi med ”legemodellen” og dens fire hjørnesten: det fysiske, kognitive, sociale og psykiske. Efter modellen kan der skrues op eller ned for de forskellige hjørnesten efter det enkelte barn og gruppens behov, men altid med grundlegen som udgangspunkt.

Vi arbejder med begrebet ” den pædagogiske bagdør”, der sikrer, at undervisningen tager hensyn til det enkelte barns udviklingstrin, men samtidig udvikler gruppen som helhed (giver passende forstyrrelser)

Målet er, at børnene:

– føler glæde ved længere tids fysik udfoldelse.

– får udviklet deres pulsfornemmelse.

– får en større kropsbevidsthed og udholdenhed.

– får brugt kroppen varieret og styrket deres fysik.

– får styrket deres samarbejdsevner.

Metode:

Gennem forskellige former for sanglege, stoplege, fangelege, rollelege og mere idrætsagtige aktiviteter skal børnene opøve grundlæggende grovmotoriske færdigheder og bevægelsesmønstre. De kommer desuden til at udforske redskaber som hulahop ringe, sjippetove, bolde mm. og skal lære nogle enkle hold-aktiviteter/lege.

Idræt på Mellemrummet 4. 6.klasse

Formålet er, at eleverne opbygger færdigheder inden for en række forskellige idrætsaktiviteter.

De skal først og fremmest bruge deres krop i fysisk aktivitet, bevæge sig og have det sjovt, samt dygtiggøre sig i forskellige idrætsdiscipliner.

Færdigheds- og vidensområder samt mål

Redskabsaktiviteter, boldbasis og boldspil, dans og udtryk, kropsbasis, løb spring og kast.

  • at lade eleverne afprøve ting de ellers ikke ville prøve – at udfordre dem fysisk, (passende forstyrrelser).
  • at involvere eleverne så de i højere grad får større indsigt i læringsprocesserne.

Idræt handler i høj grad om samarbejde, tillid og selvtillid.

Eleverne laver selv opvarmningsprogrammer og underviser hinanden på skift. Ligesom de udvikler idræts lege, boldspil og andre fysiske aktiviteter.

Undervisningen bygger på elevernes forskellige forudsætninger. Idræt er et fagområde, hvor alle har erfaringer at bidrage med.

Idræt i Overbygningen 7. - 9.klasse

Formålet med idræt i Overbygningen er at eleverne bygger videre på det fundament af idrætslige færdigheder, de har tilegnet sig i løbet af bh. klasse. – 6. klasse.

I overbygningen stilles i højere grad præcise krav til udførelse og afvikling af de forskellige aktiviteter. Det betyder, at den færdige øvelse og det færdige spil træder tydeligt frem. Der vil dog stadig være tydelige elementer af træning og øvelse hen imod den færdige disciplin eller det færdige spil.

Opvarmning, grundtræningselementer med strækøvelser vægtes højt i de fleste idrætstimer. Eleverne bliver inddraget i at planlægge, udføre og evaluere undervisningen.

På den måde får eleverne medindflydelse på timernes indhold, hvilket skaber motivation og fremmer bevægelsesglæden hos de store elever.

Til sidst i skoleforløbet gælder det i særdeleshed om at inspirere eleverne, så de fortsat er nysgerrige overfor de muligheder idrættens verden gemmer på. Der arbejdes målrettet mod at alle elever får en god oplevelse og et godt resultat til en eventuelt kommende afgangsprøve.

Det praktisk-musiske prøvefag: Madværk (se også fanen "praktisk-musisk")

Undervisningsministeriet har fra skoleåret 2019/20 indført et obligatorisk praktisk-musisk 2-årigt prøvefag i 8. klasse for alle landets skoler. Rammerne for os på en fri skole er en anelse anderledes end i folkeskoleregi, men ens for alle er, at man ved udgangen af 8. klasse skal til en praktisk-musisk prøve, som bliver en del af den samlede afgangsprøven for 9. klasse.

På Hillerød Lilleskole har vi besluttet, at det praktisk-musiske fag, vi vil udbyde og dermed føre klassen til prøve i i 8. klasse, bliver Madværk (madkundskab). Vi bestræber os på at holde fast i den røde tråd gennem hele skoleforløbet og vil derfor selvsagt drage nytte af både Lilleafdelingens store arbejde med planter og grøntsager samt Mellemrummets store arbejde med høns, bier m.m.

Det er vigtigt at understrege, at faget ikke er et rent ”madlavningsfag”. Vi vil naturligvis skulle lave mad – på mange forskellige måder – og selve prøven omfatter også madlavning. I grove træk er faget delt i 4 indholdsområder, som er: Mad og sundhed, Fødevarebevidsthed, Madlavning samt Måltid og madkultur. De fire områder arbejder vi med henover den 2-årige periode.

Faget varetages af to lærere, som trækker tråde til og fra den øvrige fagrække, naturfagligt såvel som humanistisk og kulturelt, så vi kan finde og se naturlige koblinger, som kan anvendes i de andre fag, projekter osv.

Faget ligger som udgangspunkt i det sene modul om onsdagen hver uge. Dog vil vi i perioder have flere sammenhængende moduler uden for det gængse skema med henblik på at kunne tage på relevante ekskursioner, lave større måltider fra bunden osv. Vi vil naturligvis give besked i god tid, når skoledagen forlænges, men vi forventer, at man deltager og aflyser evt. fritidsaktiviteter eller andet. Pga. de dage, hvor vi bliver længere, vil der også være nogle onsdage, hvor eleverne har fri kl. 14.

Valgfag 4. - 6.klasse

På mellemtrinnet udbydes der ugentligt tre-fire valgfag. Disse bliver planlagt i samarbejde mellem elever og lærere i forbindelse med vores fællesmøder.
Valgfagene kan variere fra kreative, innovative workshops, til idræt, håndarbejde, udeliv, demokrati -og kulturnære værksteder.
I periode, gerne i vinterperioden, kan valgfagene have en faglig profil, og eleverne har mulighed på at arbejde intens med de forskellige faglige områder som de føler sig udfordret i.
Valgfagene skifter 3 gange i løbet af et skoleår, da variation og forskelligt udbud er med til at fastholde elevernes lyst og engagement.

 

Valgfag 7. - 9.klasse

Som en del af elevernes oplevelse af demokrati og medbestemmelse besluttes udbuddet af valgfag i dialog mellem elever og lærere i overbygningen, forud for årsplanlægningen af kommende skoleår.
For at sikre en kompetent og spændende undervisning er der ikke "frit slag", men med dialogen sikrer vi et højt engagement i fagene. Eksempler på valgfag kan være musik/band, idræt, performance, sløjd, udeliv mm.

Hillerød Lilleskoles Innovation Camp - 24-timers kreativ idegenerering

Forud for campen inviteres organisationer og virksomheder til et samarbejde om opgaveformulering:

”Hillerød Lille Skoles Innovation Camp er et intensivt innovationsdøgn, hvor eleverne arbejder med uhæmmet anvendelse af viden, hvor vi i fællesskab får ideer til forbedringer eller nyskabelse og hvor viden omsættes til værdi for andre.

Innovation Camp styrker elevernes evne til at arbejde systematisk og kreativt med idéudvikling og giver organisationer og virksomheder muligheden for at få pustet nyt liv i et forretningskoncept, skabt nye idéer til markedsføring eller til udvikling af socialt entreprenørskab.

Forventninger til samarbejdet:

Opgaven stilles af jer – en reel eller tænkt problemstilling med et bredt oplæg, gerne i den kreative fase.

Processen og resultatet evalueres i samarbejde med jer

Mulighed for virksomhedsbesøg, kontaktpersoner, informationssøgning mm før og under arbejdet afstemmes med jer forud for campen.”

Campens formål og rammer:

Innovation Camp afholdes flere gange årligt. Metodisk tager campen udgangspunkt i Den Kreative Platform og Innovationskompasset. Vi arbejder intensivt i ca. 24 timer med horisontal tænkning: kreativitet og innovation

Eksterne deltagere indgår på forskellig vis: de formulerer innovationsproblemer, evaluerer idéer og løsninger og deltager ved fremlæggelserne.

Campen ledes og faciliteres af skolens lærere.

Der formuleres klare opgaver og problemer – men detaljer om campforløbet frigives ikke på forhånd.

Der lægges tidspres på deltagerne for at øge koncentrationen og resultater – og der lukkes principielt af for ekstern kommunikation med venner og familie

Vi arbejder i mindre forud inddelte grupper med fokus på gruppedynamikker og grupperegler

Vi skaber en samarbejdsorienteret, livlig og arbejdsintensiv atmosfære.

Udeliv på Hillerød Lilleskole

Hillerød Lilleskole er beliggende tæt på St. Dyrehave og med nærmest direkte adgang til skoven.

Vi benytter skoven i hele skoleforløbet i mange forskellige faglige og sociale aktiviteter.

Vi ser arbejdet i, med og om naturen som værende et givende og foranderligt undervisningsrum, der skaber optimale rammer for arbejdet med både praktiske og faglige færdigheder, sociale relationer og samarbejdet eleverne imellem.

I indskolingen arbejder vi med egne køkkenhaver, fra “haver til maver”, forrådnelsesprocesser og generel viden omkring planter og dyr.

På mellemtrinnet og i overbygningen arbejder vi målrettet med udeliv, når det udbydes som valgfag.

Vi underviser om naturen, i naturen og med naturen.

I praksis er valgfaget bygget op om nogle forskelligartede indholdsområder:

  • Praktiske færdigheder i basalt friluftsliv
  • Kendskab til planter, træer og dyr
  • Udeliv og sociale lege
  • Sport og bevægelse i det fri

På baggrund af disse, er vores mål at gøre eleverne bekendt med den natur de er omgivet af, give dem praktiske færdigheder til at begå sig i naturen, samt kende til teori af forskellig art der knytter an til udeliv og friluftsliv.

I forhold til fælles mål for faget idræt knytter Udeliv desuden an til følgende trinmål:

  • Eleven kan gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort, kompas og digitale medier.
  • Eleven har viden om orienteringsløbskort, kompas og digitale medier.
  • Eleven kan planlægge enkle friluftsaktiviteter.
  • Eleven har viden om regler og teknikker i friluftsaktiviteter.

Den praktisk-musiske dimension

Med følgende uddrag og beskrivelser har vi bestræbt os på at beskrive den praktisk-musiske dimension og de praktisk-musiske fag.
Hvad betyder "praktisk-musisk"?
Det "praktiske" er at gøre og udføre noget, at bruge sine hænder, sin krop og sine sanser i undervisningen, som en vigtig del af erkendelsen.
Det "musiske" henviser ikke til faget musik, men til de metoder, som udspringer af de fag, vi kalder de praktisk-musiske fag, nemlig musik, idræt, især dans, billedkunst, drama og materiel design.
Det praktisk-musiske beskæftiger sig altså med en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og arbejder med nonverbale fremstillingsformer. Det at bruge alle sanser i en undervisning, giver en helhedsforståelse, der understøtter og vekselvirker med den abstrakte viden, man henter bl.a. i bøger. Den inddrager og kvalificerer elevernes egne oplevelser og sansninger, og ifølge folkeskoleloven er det praktisk-musiske en vigtig del af den almene dannelse, og dimensionen skal medtænkes i alle fag.
Uddrag fra artikel af Marianne Kondrup bragt i fagbladet Folkeskolen.
Det enkelte barn er i centrum. Det skal gøre sine erfaringer, røres og gribes, så der bliver tale om en oplevelse, der indeholder følelse og skaber mulighed for analyse. Oplevelsen og de erfaringer, der gøres i læreprocessen, lagres i mere end et intelligensmodul ifølge Gardners intelligensteori. Samtidig dannes den enkelte også som menneske i sig selv og i sit forhold til andre, hvilket får indflydelse på det scenario, den enkelte skaber sig og virker i. Det materielle og det mentale er ikke modsætninger, men forskellige sider, som vi bruger og møder andre mennesker og verden med, det vil sige som vi danner os og lader os danne gennem.
Vi indgår i en undervisningsproces med os selv, men er samtidig i mødet også sammen med én, som regel flere, hvorfor vi både påvirkes af og dannes af indholdet, processen og mødet med de andre.
At tænke undervisning ud fra eller med den praktisk-musiske dimension betyder at planlægge undervisning for børn, hvor børn har mulighed for at bringe sig selv i undervisningen og blive en del af både indhold og proces. Det enkelte menneske skilles ikke ad, men bruger både sanser, følelser og intelligenser gennem erfaringer og analyse.
Den praktisk-musiske dimension er et tankesæt - et dannelsessyn - der henter begrundelse ud fra en psykologisk, filosofisk og æstetisk vinkel til at realisere et læringsbegreb i overensstemmelse med undervisningsdifferentiering, praktisk-musisk dimension og projektorienterede arbejdsformer.
Den praktisk-musiske dimension forstået sådan kan ikke skemalægges i særlige timer, dage eller uger eller henvises til særlige praktisk-musiske lærere, som i forvejen underviser i de praktiske og musiske fag, og dimensionen omhandler alle de personer, der indgår i undervisningen, uanset om de er børn eller voksne. De har forskellige roller og rammer at virke i, men de er alle en del af indholdet, processen, mødet og involveringen, det vil sige dannelsesprocessen.
Mytologien
Ordet ”musiske” stammer fra ”muse” og betyder "den der husker", eller "hvad man husker". Der findes ni muser i den græske mytologi.
De ni olympiske muser er:
• Erato for kærlighedsdigtning, hymner, elskovsdigte.
• Euterpe for fløjtespil (musik)
• Kalliope for heltedigtning, epos.
• Klio for historieskrivning og heltedigtet.
• Melpomene for tragediedigtning.
• Polyhymnia for pantomime og for dansen.
• Terpsichore for lyrisk digtning, dans og korlyrik.
• Thalia for komediedigtning.
• Urania for astronomi.

Udgangspunktet for planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningen

Elevernes egen viden og redskaber, nye såvel som allerede tillærte, kan ændre og forme indholdet af et planlagt undervisningsforløb. Medejerskab, engagement og entreprenørskab er tænkt, som det bærende element i undervisningen.

Eksempler på det ovenstående på de forskellige klassetrin:

Morgenmøde: En mulighed for børnene til at komme med ideer og ændringsforslag til undervisningen.

Vores restaurant: Vi etablerer en restaurant hvor børnene, på baggrund af ansøgninger og interesser, varetager alle funktioner fra køkken til gulv og resultatet er tre retters menu serveret for gæster udefra.

Miniuniversitet: Arbejde selvstændigt om et selvvalgt emne, hvor arbejdet med at finde information og opsøge ressourcer udefra ikke foregår i skolen, men udenfor med støtte fra familien.

Forfatterskab: Gennem arbejdet med ”min bog”, børnenes eget forfatterskab, bliver de indført i genrearbejdet.

Læringsstrategi og didaktisk udgangspunkt

I vores planlægning rummer vi plads til at elevernes kan have indflydelse på indholdet af et forløb. Når børnene oplever, at deres engagement og medejerskab udmønter sig i medbestemmelse, skabes der grobund for engagement og læring. Vi opfordrer og støtter eleverne i at bidrage med kvalificerede ideer for at øge deres medejerskab i læringsprocessen og fremme den almene dannelse.

Evaluering

I storrummet benytter vi målsætning og evaluering af børnenes læring for at engagere børnene i deres egen læring, hvordan de selv kan tage medansvar for denne og hvad der skal til for at komme videre. Denne proces er differentieret og tilpasset det enkelte barns ressourcer. Den lave klassekvotient understøtter denne praksis.

Planlagt evaluering

I vores planlægning af undervisningsforløb er evaluering tænkt ind som et redskab, der bruges i samarbejde mellem elever og lærere. Vi ønsker at vise, hvordan der sker en progression i undervisningen, opkvalificering af gentagne forløb gennem, for eleverne, velkendte evalueringsmetoder og det enkelte barns læringsspor.

Læringsspor og dokumentation 

Gennem elevernes egne produktioner, logbogsskrivning, relevante tests, herunder OS, ST, MAT og MG samt evaluering på baggrund af fremlæggelser og dialog, samler læreren dokumentation og læringsspor for barnets udvikling.

Statistik

På Uddannelsesstatistik.dk kan du læse om karaktergennemsnit og overgangsfrekvens til videre uddannelse på landets skoler, herunder Hillerød Lilleskole: https://uddannelsesstatistik.dk/pages/institutions/219009.aspx/