Hillerød Lilleskole
En demokratisk og progressiv friskole

Årsberetninger

Ledelsens årsberetning 2019/2020Formandens beretning 2019/20

Ledelsens årsberetning 2019/2020

Perspektiver og nedslag

Det plejer at være sådan, at man/jeg lægger sidste hånd på årsberetningen i februar-marts, og generalforsamlingen afvikles som vanlig i relativ stille ro og orden i april.

Og som bekendt var der absolut stilhed i april 2020, for ”plejer” er blevet godt og grundigt rusket i år! Corona-krisen ændrede hverdagen i hele verden, og det skal naturligvis fortsat nu og i mange år frem håndteres.

Hvad angår 2019, så har året naturligvis fortjent sin plads i historien på vores skole, så beretningen er som vanligt et tilbageblik på, hvad vi lærte, bedrev og tager med fra 2019 – og et lille kig ind i fremtiden.

Helikopterperspektiv på udvikling og iståsætteri – er det nu blevet moderne at kigge bagud?!?

Det er værd at lægge mærke til, hvad der skete på den skolepolitiske scene i 2019.

Det politiske pres på grundskolen har de seneste mange år været markant. Vi oplever en stigende grad af kontrol, hvor staten er trådt i forgrunden med reformer, uddannelsesparathedsvurderinger, test, målbarhed og resultatorienteret ”synlig læring”.
Med en retorik om at børn skal lære mere og hurtigere er der skabt usikkerhed omkring børnene, både blandt forældre, institutionerne (for det gælder også i børnehaverne) og vores øvrige omgivelser. Det smitter af på børnene, at pædagogik er erstattet af målstyring, og vi kan se på Vives evaluering af skolereformen, at både faglighed og trivsel er for nedadgående.

Dét var naturligvis ikke intentionen med skolereformen, hverken den fra 2013 eller de utallige andre. Så: skal der nu pres på at gennemføre reformen fra 2013, for så kommer trivsel og højere faglighed nemlig et sted forude – eller skal tiden skrues tilbage, bl.a. fordi reformen er baseret på fejlagtig tolkning af data?

De politiske fronter står skarpt i dag, og det landskab skal vi navigere i som Lilleskole. Og selv når vi i årenes løb har været under pres, og ikke mindst er det med den nuværende regerings uddannelsespolitik, så insisterer vi på at stå på og holde fast i vores grundværdier, hvor lilleskolens pædagogik er i forgrunden på måder, der naturligvis tager børnene, skolen og samfundet alvorligt. Vi havde faktisk aftaler om dialog og debat, både i Frirumsregi og på folkemødet, men det blev aflyst af krisen. Når vi må mødes igen, SÅ er vi klar!

Vi skal selvfølgeligt lykkes med projekt lilleskole, og når vi ser på den første afgangsklasse i skolens historie, så deler vi fuldt ud deres og deres forældres stolthed over deres ståsted som ”kompetente, handlekraftige og livsduelige unge mennesker med en stærk fornemmelse for demokratiske principper”. Med dem kan vi se fremad med glæde.

Og når vi kigger tilbage, sammen med forskere fra det pædagogiske forsamlingshus, som Lene Tanggaard, Svend Brinkmann, Keld Fredens og Keld Skovmand, så er der meget af det, der ligger bag os, der er værd at stå fast på, når vi bevæger os fremad: leg, praktisk-musiske dimensioner, samarbejde, håndskrift, nysgerrighed og fordybelse.

Dét er fornuftig iståsætteri som udgangspunkt for og i kombination med udvikling. Vi håber derfor på, at der fortsat lyttes til de nævnte pædagogiske forskere og fagfolket på de frie skoler, når der er rum for politisk dialog, for vi har meget godt og væsentligt at byde på.

2019/20 i lokalt perspektiv – at stå fast og gå til kanten

Hvis vi skal bevæge os fra helikopterperspektiv til det lokale perspektiv, så lad os lige lyse på ståstedet: vores skole har over 50 år bag sig. Dét er et solidt ståsted. Vi kan derfor roligt “stå fast”, mens vi selv stiller undrende og kritiske spørgsmål til hverdagens pædagogiske praksis, sammen med elever og forældre.

I takt med at overbygningen voksede, så vi fik et fuldt skoleforløb, tog vi beslutninger om at afvikle, at udfordre, at forsøge. Noget virker, andet virker ikke, og så må det afviklede indvikles igen – feks. i projekter, morgensamling, samarbejder på tværs mm. Det bliver vi løbende både stærkere og klogere af, for både i iståsætteri og udvikling er der fejl, og fejl bør altid være udgangspunkt for ny læring. Vi fejler, og I kan regne med, at vi bestræber os på at gøre det dér, hvor det giver mening, hvor vi dyrker nysgerrighed og det eksperimenterende. Andre gange tager vi ubevidst fejl, og så lægger vi os i selen for at rette op på det og blive klogere.

Det er også med afsæt i det solide grundlag, at vi kan gå til kanten og finde passende forstyrrelser: i et år med implementering af et samlet skoleforløb blev der plads til at engagere os med Røde Kors og en gruppe af flygtningebørn, at redesigne Rane Willerslevs nationalmuseum, at udvikle og introducer arbejdet med “mulighedstræet” (om ansvar og forpligtigelse), at rejse i tiden i Sagnlandet, at opleve Vietnam som ung med andre lokale unge, at holde hyldesttaler, etablere bi-liv, udeliv og meget, meget mere. Vi insisterer også fortsat på at dyrke håndskriften, og om det er at gå til kanten eller stå fast kan debatteres 😉

2019 var det første år i skolen historie, at vi tilbød et samlet grundskoleforløb fra bh.kl.-9.klasse. Vi har nu en overbygning, hvis røde tråd trækkes helt til og fra Sommerbørnene. Som et ”naturligt” tillæg til de fysiske rammer har vi med knofedt, fælles indsats og ikke mindst flotte donationer fra flere fonde fået bier, høns, kaniner, padder og slanger. Vi har bygget haver, bålplads og science lokaler, og vi er undervejs med det udendørs forsamlingshus, Villumhuset, med donationen fra Villum Fonden. Pædagogisk og didaktisk har vi udviklet og indviklet den røde tråd med nye emner, nye valgfag og nye undervisningsmaterialer, et arbejde som altid pågår, men som kræver en ekstra indsats i de første ”udviklingsår”.

Vores ambition er aldrig at fejle med eleverne, altså vores skoletilbud, men altid, at eleverne først og fremmest bliver til nogen, mere end til noget; at de kan tage kritisk stilling; at de værdsætter og bidrager til demokratiet; at de fortsat kan undres og dyrker nysgerrighed, med solid faglighed i rygsækken. Derfor byder lilleskolen på ”naturlig” viden fra haver, skov og strand, boglig undervisning, nærvær, samtale og det frirum, hvor vi taler med og lytter til hinanden.
Som slutning på deres skolegang har vi sammen valgt, da vi besluttede det samlede skoleforløb, at eleverne deltager i de formelle afgangseksaminer, så 2019 bød på den første afgangsprøve i skolens historie. Eksaminerne forløb så fint som forventet, og statistisk placeres resultatet af de bunde prøver også helt som forventet. Udtræksfaget idræt blev gennemført med en ekstern censor, og gik over al forventning – måske hørte I glædessangen over Brødeskov ved dagens slutning, for der blev sunget højt! At eleverne kan bruge både krop og sind er et mål – og en fornøjelse!

Fælles perspektiv – af dialog risikerer man kun at blive klogere

I alt det her med perspektiver, er der også vores fælles perspektiv, herfra hvor vi står:

I dialog med skolens folk og omverdenen skal vi sætte retning, have helikopterperspektiv og være nysgerrige. Det kan vi bedst være sammen, så lad os fortsætte vores tætte dialog om, hvordan vi laver skole. Vi navigerer både internt og eksternt i stor fælles og individuel viden og erfaringer foruden mange holdninger og de vinde, der blæser i skiftende retninger, og det er vores opgave og vores ansvar at træffe de rette beslutninger. Spørg, hvis noget er uklart, for det gælder begge veje, at vi ikke nødvendigvis kan se, hvad vi ikke kan se, at vi ikke kan se. Med dialog risikerer man derfor kun at blive klogere.

Vores skole er et forpligtende fællesskab, og vi har en gensidig aftale om engagement. Af skolens hjemmeside, forældrehåndbog og årskalender fremgår summen af pligter, privilegier og forventningen om, at vi bakker op om fællesskabet og de praktiske opgaver. Det må vi løbende minde hinanden om, i en travl hverdag, og vi bliver bekræftet i, hvilket fællesskab vi er en del af, når vi beder om hjælp til en opgave og der på kort tid kommer 16 ”ja´er” – så er det virkelig skønt, at lave skole sammen.

Børneperspektiv – hvordan skal vi tælle nattergalens sang

Lilleskolen er et alternativ til andre skoleformer og vice versa. Vi forpligter os på de samme mål, som stilles til folkeskolen, men en anden progression og måde. Det kræver mod at dyrke børnenes fantasi og nysgerrighed i undervisningen, frem for at planlægge året ud fra et fast curriculum, men med inddragelsen af børnene i undervisningen oplever vi, at de også har stort mod på skolen og fællesskabet og at skoleglæden er høj. De er medskabere af skolens kultur, de går aktivt ind i aktiviteter og undervisning og de ved, at de bliver hørt. Det er arbejdsglæde for os voksne, som er her i hverdagen.

Det kreative og musiske har heldigvis også fortsat en særlig plads og betydning på vores skole! Det skal vi holde fast ved – og måske dyrke noget mere? Hvis I ikke tidligere har set det, så må vi dele klippet igen, af børnelivet, som et selvstændigt liv, der folder sig ud i en pause (se video fra skolens Facebook)

Og i samme genre: børn der på eget initiativ fortæller om deres skole (videolink vist på GF).

Samlet perspektiv på 2019 – skolen er et pædagogisk projekt, der vil noget med dens mennesker

SÅ når vi påstår, at 2019 har fortjent opmærksomhed, som vi kan lære af og tage med videre, er det fordi:

Der lyttes til gode fagfolk og skolefolk om ståsteder og udvikling i grundskolen. Det er væsentligt for de krav og mål, der sættes, også for de frie skoler.

Vi kan både stå fast og være i udvikling. Vi kan faktisk ikke lade være!

Vi skal holde fast i det gode samarbejde og den gode dialog.

Jeg kan ikke huske, hvem der sagde ”skolen er et pædagogisk projekt, der vil noget med dens mennesker”, men det er klogt sagt. Vi skal fortsat lykkes med det samlede skoleforløb, og give eleverne alt det bedste undervejs i og med fra deres skoletid.

Fremtidsperspektiv

Og før jeg runder 2019-2020 snakken af, og I får lejlighed til at perspektivere dét perspektiv, så er der også nyt om det fremtidige perspektiv:

Som bekendt går Susan på pension efter 35 år på skolen. Det skal vi sige hende mange tak for først i det kommende skoleår, så mere om det snarest.

Vi skal ikke have en ny Susan, hvordan skulle man kunne få det, men vi skal have en ny viceskoleleder. Vi fik 28 super gode ansøgninger til stillingen, både, professorer, pædagoger, konsulenter, lærere. Vi, ansættelsesudvalget bestående af Jens, Heidi, Karsten, Sille, Brian og jeg, mødte fem kandidater til første samtale, tre til næste og vi er helt enige om, at vi har fundet den rette kandidat. Vi har heller ikke fået ham skræmt væk under samtalerne, og heller ikke af hverdagen, for det er en kandidat, som I allerede kender: Martin Kramer.

Vi glæder os til at han træder ind i den rolle, Susan er allerede ved at skubbe opgaver over bordet til ham og instruerer i, hvad han skal og må 😉 Han skal naturligvis finde sit nye ståsted, og det ved vi, at I vil hjælpe ham og os med at gøre bedst muligt.

Vi siger farvel til Susan og goddag til Martin efter ferien, så for nu:

Tak til jer for samarbejdet, både i 2019 og et helt anderledes 2020!

Formandens beretning 2019/20

Bestyrelsens beretning v/formanden 2019-20

Kære generalforsamling.

Corona
Det blev et lidt anderledes forår og afslutning på skoleåret end hvad der var planlagt. Bestyrelsen holdt et af vores 6 årlige bestyrelsensmøde med skolens ledelse og andre repræsentanter den 10. marts om aftenen. Godt inde i mødet tikker nyheden om nedlukning af Danmark ind. Vi fik afsluttet mødet og gik lidt forvirrede hjem, uden helt at kende til hvad fremtiden mon ville bringe.

Ledelsen og bestyrelsen havde nogle dage før nået at få afklaret, at 9. klasse ikke skulle til Vietnam, selvom det var en tung beslutning, og også en beslutning, der indebar mange tabte penge til rejse, hotel osv. Alle har lidt tab, også os forældre, der ikke fik helt samme valuta for pengene, som vi plejer.

9. klasse skulle heller ikke til eksamen, og i en periode var der slet ikke nogen skole for nogen børn, kun nødpasning. Det elskede teaterforløb røg også.

Helt som forventet har skolens ledelse og personale håndteret denne surrealistiske situation til u.g. Godt hjulpet på vej af vores i forvejen relative lave klassekvotienter, masser af grønne udearealer på og ved skolen, hvilket måske gjorde det relativt nemmere for os? Men stadig ros for professionel håndtering.

Vil Corona-skolen hjælpe danmarks børn?
Der kan jo gå lang tid endnu før alting er ”normaliseret”, Men måske skal vi alle bruge anledningen til at tænke over, om dette mega-eksperiment kan bruges til noget positivt i fremtiden for alle landets skoler?

Jeg faldt over dette citat fra politiken i begyndelsen af juni, der evaluerer på ”corona-skolen”:

”Undervisning udenfor, små hold med 10-12 elever, kortere og mere varieret skoledag og mere kontakt med læreren. Efter genåbningen af folkeskolen er meget anderledes. Der er ikke lavet undersøgelser af, hvad coronaskolen betyder for elevernes læring og trivsel. Men fornemmelsen derude er, at den mange steder har givet gladere børn og færre konflikter.”

Det er jo fantastisk. Det er jo rene lilleskole-anbefalinger, selvom en klassekvotient på 12 måske er at stramme den . Jeg kom til at tænke på denne skole: Barbapapas skole.

Via mit mangeårige kendskab til Hillerød Lilleskole og det gode netværk vi har med andre lilleskoler, er det min klare overbevisning, at det er vores ’pligt’ at inspirere folkeskolen. Måske har jeg til tider et lidt for romantisk billede af vores skole, og jeg er også begrænset af, at jeg observerer udefra. Men jeg er overbevist om, at vi ikke bare er et alternativ, vi kan en masse af det, som alle skoler bør stræbe imod. Vi har selvbestemmelse, vi insisterer på at vælge pædagogisk retning, vi vil gøre det vi kan se virker. Vi anvender og ’udnytter’ lærernes viden og engagement til det yderste.

Af for mig uvisse årsager har skiftende flertal i folketinget ikke for længst søgt efter en skolemodel for alle børn, der kan tilbyde nogle af de ting, som sker her på stedet og som nu blev tvangsafprøvet under corona: Overskuelige skoledage, tæt kontakt til lærerne, tryghed, naturen. Og hvis man vil gå hele vejen: bier, nyttehaver, demokrati, præsentation, leg, teater osv.

Det kan være svært at forstå modstanden. Nogle gange tænker jeg, at beslutningstagerne gør som Odysseus.

Fjernundervisning – hvad med det?
Med corona har vi også fået afprøvet fjernundervisning – hjemmeskoling – online. På alle klassetrin et stykke af tiden, og for de største klasser i et par måneder. Er det kommet for at blive? Nye teknologier plejer at være svære at stoppe. Men er det ønskeligt?

Hvem vil sige nej til at få undervisning af de bedste lærere, uanset hvilket skoledistrikt de bor i? Vær vis på at ”nogle” vil bruge dette eksperiment til at finde frem til, hvordan børn kan lære mere på afstand, og hvordan vi kan hjælpe vores børn til mere såkaldt ”effektiv indlæring”.

Eller som (vores) sekretariatsleder i Lilleskolernes Sammenslutning (Sune), formulerede det i et nyhedsbrev i løbet af året:

”I påsken hørte jeg om brugen af et højteknologisk, nogle ville måske sige højmoderne, undervisningsredskab i Kina: en ansigts-aflæsnings-algoritme. Den fungerer på den måde, at alle elevernes ansigter i en klasse videomonitoreres og aflæses af/i et computerprogram, som så, hvert tyvende sekund, summer op på, hvilke elever der virker interesserede, motiverede og lærende og hvilke der ikke gør. Algoritmernes konklusioner lægges til grund for undervisningens tilrettelæggelse, feed back til eleverne – og lærerens fortsatte ansættelse.”

Jeg ved ikke hvad den endelige konklusion er her på lilleskolen bliver. Måske kan man krydre med en enkelt dag eller timer med fjernundervisning engang imellem? Eller er den gennemprøvede ”teknologi”, hvor børnene undervises ansigt til ansigt, i grupper, hvor de samtidigt lærer at socialisere, i alle tilfælde klart er at foretrække? Vi kommer til at høre meget mere til denne diskussion.

De fysiske rammer
Et godt gæt er, at en del af natur- og science-undervisning er svær at gennemføre med fjernstyring. De fysiske rammer spiller en rolle. De sætter rammerne for, hvilke muligheder lærerne har for at undervise. Lad mig give en passende forstyrrelse (?) på hvad arkitekturen betyder:

Vi fik for to år siden et glashus, som indeholder mange muligheder for læring og undervisning. Nu har skolen også fået etableret science-lokale. Det stod forrest på ønskelisten, om end det er indlysende, at vi også skal have øje for hvordan vi med tiden kan opgradere lilleafdelingen, p-pladsen osv. Der er stadig masser af bygningsprojekter og udfordringer forude, for skolen ledelse, personale og bestyrelse. Når økonomien er til det.

I den forbindelse er det værd at fremhæve de 500.000 kr., som skolens med dygtig søgning har fået af Villum-fonden til at bygge et ”udendørs køkken”. Samt støtte til Nordea-fonden til en bi-oase osv. Det er skønt at skolen bruger ressourcer på at skrive fonds-ansøgninger, og i år har det virkelig givet pote.

Et rart skoleliv
På vores skole går vi efter det gode børneliv – men også det gode lærerliv. Det gode lærerliv med direkte indflydelse sammen med skoleledelsen på pædagogik, temaer, projekter og rammerne for god læring.

Jeg vil gerne dvæle lidt ved det at være et rart sted. Ifølge en forsker indenfor skoleverdenen, Alexander von Oettingen, er skolen ikke bare et trin i uddannelsessystemet, skolen skal være noget i sig selv. Et sted, hvor børn og unge lever et liv her og nu. Skolelivet er ikke bare et middel til fremtiden, men også et levet liv i elevens nutid.

Det oplever jeg som noget af det som vores skole netop kan. Det er jo ikke det samme som at det altid er nemt. Vores børn er på en lang og krævende rejse, en rejse der vil bringe dem så meget godt. Det er trygt og rart, men det er også meget krævende, socialt og fagligt, og fyldt med masser af ’passende forstyrrelser’, som Susan kalder det.

Jeg oplever og ser, at vores skole forsøger at møde børnene i børnehøjde og der hvor de er, lige nu. Picasso skulle have sagt, at alle børn er født som artister. Det svære er at blive ved med at være det, når man vokser op. Hvordan forbliver man en artist? Når man skal voksenficeres.

Dannelse og demokrati på HLS
Følgende flotte sætning indgår i skolens idegrundlag: ”Demokratisk indflydelse og forpligtelse indgår som en bevidst dannelsesproces på HLS”.

Når jeg hører lærerne tale om hvad der særligt kendetegner ”Hillerød Lilleskole” fremhæver de ofte ”at vi ser børnene som hele mennesker”.

Dannelse og demokrati er mere vigtigt end nogensinde før. I et ’ufaktuelt’ samfund, fyldt med fake news og måske en stigende ligegyldighed overfor at skelne mellem fakta og sandhed. En mere polariseret verden, hvor det er vigtigere at ’like’ sine ’friends’, end at gå i dialog med dem man er uenige med. Men hvad er dannelse og hvordan danner man børn?

Noget om dannelse
Jeg vil gerne gentage nogle betragtninger om dannelse fra sidste års beretning, ud fra et oplæg fra en ’dannelses-forsker’ – Lars Hammershøj. Det bliver krydret med en vittighed, som I får lige om lidt! Der kan jo være nogle enkelte nye forældre siden sidste år. Eller nogle har måske glemt den!

For at forstå dannelse er det vigtigt at gøre klart, at det er noget andet end viden. Dannelse er heller ikke det samme som evner, altså evnen til at løse opgaver, handle. Du har altså viden, evner og dannelse.

Dannelse er mere noget med måden at forholde sig på. Ens indstilling, holdning, værdier, mindset, tankegang. Hvad er det for et menneske man skal være?

Hvordan bliver man dannet? Det kunne jo være rart at vide! Hammershøj beskriver en dannelsesrejse som en rejse – Hjem-ud-hjem – hvor man går med på legen, gør erfaringer der ændrer en (giver måske ubehag). Man oplever modstand. Man møder passende forstyrrelse. Når man er kommet hjem er man mut, har ikke sprog for det fremmede. Modsat turistrejsen, hvor man når man kommer hjem, synker man ned i sit gamle selv.

Hvordan kan man som lærer og skole give børn dannelse?
Det kan man for eksempel ved at åbne nye verdener for dem. Få dem til at overskride sig selv, lære dem at tilbageholde deres ’nej’, få dem til at gå med på legen. Åbne døre ind i nye faglige universer, opdage at man kan stå på en scene. Altså ikke bare opdage at man kan stå på en scene, men få følelsen af og et mindset omkring, at man kan den slags!

Hvordan gør man så det? Det må I spørge lærerne om ved lejlighed! Dannelsesforskerens bedste konkrete forslag var at integrere humor (og leg) i skolen. Humor og latter forstyrrer og er almendannende. Lad os derfor tage en vittighed: Hvad gør Spiderman når han har drukket morgenkaffen? Svar: [Han æder koppen.]

Forældre energi
Vores samarbejde med skolen som forældre er vigtigt for skolen og vores børn, om det er til forældremøder, om du organiserer arbejdsdagene i arbejdsudvalget (AU), hvis du er kontaktforælder i en klasse som bindeled mellem lærer og forældre i klassen, tilskuer til teaterforestillingen, morgenåbner, deltager i arbejdsdage, rengøringsdage. Eller er dirigent på GF. Eller måske passer en hel klasse en hel dag, når lærerne har pædagogisk dag osv. Det er vigtigt, uanset hvad I måtte bidrage med og hvornår. De rigtig seje møder også op til skolens generalforsamling!

Jeg oplever et stort og ærligt engagement, og vi 7 bestyrelsesmedlemmer sætter pris på de indspark og synspunkter vi får i løbet af året, på cafemøder, på parkeringspladsen, hvis I synes der er noget der kan forbedres eller noget der skal roses. Jeres feedback er altid velkommen, det har alle brug for. Vi vil så nogle gange bede jer til at gå til skoleledelsen eller en lærer med jeres synspunkt, hvis det er deres ansvar og boldgade.

TAK
Til sidst vil jeg på egne og bestyrelsens vegne sige stort tak til lærere og personale – både i skoletiden og i SFO’en, ikke mindst de nye lærere som vi har budt velkommen det sidste år i takt med at vi er blevet flere børn og forældre på skolen. Tak for jeres kæmpe indsats, jeres aftryk, tak fordi I arbejder så begejstret og engageret med eleverne.

Lærernes og skoleledelsens engagement og indsats er legendarisk i mine øjne. I virker stolte af at undervise og være på denne skole. Her kan man som forælder have fuld tillid til at I tager jer godt af børnene og giver dem en masse. Tillid til skolen, det er jo det afgørende for os forældre.

Tak til Susanne for med sikkert overblik at holde styr på økonomien i det daglige og ikke mindst holde styr på alle de bygge- og andre projekter, som skolen har gennnemført de seneste år. Tak til Dennis for at holde skolens fysiske rammer i god stand i det daglige, sammen med sine hjælpere.

Også en stor tak til dig, Sanne, du gør et kæmpe arbejde som skoleleder. Tak for et godt og tillidsfuldt samarbejde med hele bestyrelsen, og ikke mindst med næstformand Sille og jeg, som du har ekstra mange møder med om stor og småt. Når vi mødes er der altid højt til loftet, der er plads til kritisk feedback, uenighed og nye vinkler. Tak for din positive tilgang. Humøret er altid godt og højt, det er en fornøjelse. Tak for din ildhu for at finde løsninger og opnå resultater og for at du har skabt og udfyldt rammerne for en fantastisk Lilleskole.

Vi skal efter sommerferien sige velkommen til at ny viceskoleleder, det glæder vi os til. Det bliver godt, og det bliver sikkeret en passende forstyrrelse af samarbejdet mellem skoleledelse og bestyrelse. Hvem vores nye viceskoleleder bliver, vil Sanne fortælle mere om.

Susan skal nemlig videre i sit voksenliv.Tak til dig Susan for din store indsats som pædagogisk leder. I formandens beretning fra fem år siden, skrev den daværende formand: ”Du er et fyrtårn for pædagogik i Danmark”. Den sætning er så præcis, så den vil jeg tillade mig at genbruge igen i år efter også at have genbrugt den sidste år (og forrige år). Heldigvis kan jeg garantere, at din karma og visioner har spredt sig til skolelederen, lærere og mange af os andre, så du vil være her længe endnu. Du vil længe forstyrre os på passende vis – på afstand.

Dine forstyrrelser minder mig om systemteoretikeren Niklas Luhmann (advarsel, nu bliver det lidt langhåret!) – som ultrakort sammenfattet ser alle mennesker (og børn), som selvstændige systemer, som næsten ikke kan påvirkes udefra. Man kan kun få andre mennesker til at ændre retning, hvis de selv synes det er en god ide. Derfor er man overladt til at ”irritere” andre, hvis man ønsker at skubbe til folks holdninger og læring. Altså ”irritere” forstået på en positiv måde, for at skabe forandring og ny adfærd. Susan kalder det ”forstyrrelser”, Luhmann kalder det ”irritere”. Det vil jeg huske dig for. Irriterende-Susan .

Tak for alle dine forstyrrelser! Det har været sjovt og lærerigt, og vanedannende.

Tak til alle for et spændende år. Klar til nye lærings- og dannelsestogter.