Hillerød Lilleskole
En demokratisk og progressiv friskole

Årsberetninger

Ledelsens årsberetning 2020/2021Formandens beretning 2020/21

Ledelsens skriftlige årsberetning 2020/2021

Ledelsens årsberetning 2020

Året 2020 startede som vanligt: vi lagde sidste hånd på forberedelserne til Vietnam-rejsen, gjorde klar til
historien i billedet og holdt fastelavnsfest. Hverdagen havde sin vanlige rytme, og lidet anede vi, hvad der lå
forude af upassende forstyrrelser!

Umiddelbart efter årsskiftet 2020/2021 havde vi 14 nedlukninger/genåbninger bag os – og hverdagen har
endnu ikke indfundet sig, nu hvor vi rammer foråret. Årsrapporten dykker derfor ikke ned i årets vanlige
oplevelser, men derimod i de overordnede uforudsete erfaringer og betragtninger, som vi tager med videre.
Skolen er for børn – og samfundet

Det er under pandemien blevet tydeligt, hvor vigtigt det er for børn at gå i skole. Struktur, daglige rutiner og
det sociale samvær, som skolen tilbyder, giver en meningsfyldt tilværelse og noget at stå op til. Mange
mennesker, børn og deres forældre, men også “ikke-skole-brugere” – har fået indblik i, hvor vigtig skolen er
for børns trivsel, udvikling og vores fælles hverdag. Uden børn i skolen kan forældrene ikke passe deres
arbejde og arbejdspladserne ikke fungere, som vi hidtil har været vant til.

Skolerne blev betroet en vigtig opgave og høstede stor anerkendelse for at løfte en samfundskritiks funktion,
da skolerne var noget af det første, der blev genåbnet efter første store nedlukning. Efterfølgende har
skolerne som skrevet åbnet/lukket i forskelligt omfang og med nye tiltag et utal af gange! Vi har haft plan A,
B og C parat, kun for at erfare, at nye retningslinjer krævede nye planer i 11. time. Det har stillet krav til en
enorm omstillingsparathed hos skolens ansatte, hos eleverne og forældre – og undervejs sat tålmodighed og
samarbejde på prøve, også når medierne har løftet sløret for nye tiltag på vores område, og retningslinjerne
først er kommet til skolerne umiddelbart før dørene skulle åbnes igen. Det har været turbulent, men alle har
gjort deres bedste, og nu er vi i gang med at finde sammen på vores skole på ny.

I et retrospektivt lys stiller det os over for følgende nye spørgsmål/udfordringer i forhold til skolens
fremtidige virke:

Hvilke erfaringer har vi gjort, som kan styrke skole-hjem-samarbejdet

Hvilke erfaringer har vi gjort, som kan bidrage til personalets faglige og social trivsel

Hvilke erfaringer har vi gjort, som vi skal have med videre i kommunikationen på, om og fra skolerne

Skolen som samlingspunkt

Skolen er mere og andet end faglighed og udvikling af sociale kompetencer. Den er et omdrejningspunkt for
en vigtig daglig interaktion, for kritisk stillingtagen, kammeratskaber, det at se andre og blive set, for kreative
processer hos den enkelte og i klassefællesskabet.

Det er et privilegium at gå i skole, når det bidrager til et godt børneliv med trivsel, samhørighed, fællesskab,
kundskaber og dannelse. Under pandemien har skolens værdier fællesskab, nærvær, ro, kreativitet,
nysgerrighed, samarbejde og mod stået lysende klar som kerneværdier, for det er tydeligt, hvad der sker, når
værdierne udfordres på forskellig vis.

Især de to første værdier, fællesskab og nærvær, blev pædagogiske omdrejningspunkter i en hverdag med
afstand og fravær – nysgerrighed, samarbejde og mod indfandt sig undervejs i de mange dage med
hjemmeundervisning. Og roen i at minde hinanden om, at det hele nok skal vende tilbage til noget velkendt
og fysisk igen..på et tidspunkt.

Hvad krisen tydeliggjorde

Skolen er overvejende agil, innovativ og kreativ ift. en nytænkt skoledag – der er vilje, og der er vej, både hos
elever, personale og forældre. Fællesskabet og samhørighed har være tydelig, selv med og på afstand.

Nye kreative undervisningsformer er opstået i nye online-klæder og der har været omsorg for og overskud til
elevernes ve og vel – også kolleger og familier imellem.

Vi har høstet erfaring med fordele og ulemper ved portaler og online undervisning, en viden vi skal
implementere, hvor det giver mening.

“Den lille skole” blev “den stille skole” – dagligdagens til tider tumultariske virkelighed er grundlaget for
mange af de sociale og faglige processer, der virker og udvikler.

Vores musiske og kreative profil er en vigtig del af vores selvforståelse, og det mærkes, når den er
fraværende. Som Thomas Fuller (engelsk forfatter fra 1600-tallet ) skrev: Fraværet giver form til at elske –
tilstedeværelse styrker det.

Menneskers fysiske og mentale sundhed, videndeling, idégenerering mm påvirkes negativt i onlineuniverset.
Det er tydeligt, at online fællesskab ikke kan erstatte det fysiske fællesskab og omsorg.

Et kritisk blik på skolen

Krisen har stillet krav til online undervisning og mindre samt færre fællesskaber. Vi har derfor drøftet,
hvordan skolen (fortsat og i højere grad) kan være nytænkende og kreative i anvendelse af digitale
undervisningsmetoder/virtuel undervisning, både for den enkelte og i plenum.

Pandemien kalder også på noget så kedeligt, men påkrævet/nødvendigt, som disciplin, ordenssans og
indarbejdelse af nye rutiner, herunder hygiejne. Fordele/ulemper ved disse ”dyder”/kompetencer kan lige
ledes have indflydelse på den vanlige (foretrukne?) arbejdsmetode/tilgang på skolen.

Hvad krisen har påvirket eller bør påvirke

(Her skal forældre måske lige tage luft ind og holde fast i den positive pointe ;)) Fravær af forældre i/på
skolen har undervejs på nogle områder haft positiv betydning for børnenes selvforståelse og
selvstændighed: vi har set børn vokse af ”selv at gå i skole”, når de er ankommet om morgenen, og vi har
fået indblik i deres ageren i hjemmeundervisningen, med forældre på sidelinjen, kontra
klasseundervisningen på skolen. Den viden om deres selvstændige ageren og ikke mindst betydningen heraf
har vi haft i flere år, bl.a. fra pædagogiske psykologer, og den skal vi naturligvis tage alvorligt for børnenes
skyld. Vi skal skabe og værne om et fællesskab, som bygger på børnenes og skolens præmisser – lad os være
sammen om skolen, hvor det giver bedst mening for børnene.

Roen om og indblik i skolens professionelle rolle har betydning for vores passion, mod, ro, kreativitet i
hverdagens arbejde med faglighed og trivsel. Professionalismen skal både dyrkes og værnes om. Vi skal
fortsat lytte til hinanden – fagfolk, elever, forældre, forskere mfl. – og vi skal have ro til at stå ved
beslutningerne om retning og indhold for vores skole, en opgave som i hverdagen løftes af skolens ansatte.

Undervisning og udeundervisning har betydning for elevernes mentale og fysiske sundhed – den målrettede
online-/portalundervisning må aldrig stå alene. Hjemmeundervisning har imidlertid givet de ældste elever
positive erfaring med ”hjemmearbejdsdage” med tid og ro til fordybelse, at indarbejde en studieteknisk
tilgang til at gå i skole, at skulle selvorkestrere, planlægge, overholde deadlines og lykkes på egen hånd med
hjælp og sparring fra lærernes side og klassekammerater. Den mulighed efterspørges og vi tager den med i
videre dialog med eleverne om en varieret struktur i fremtidig planlægning.

Forældre føler sig udelukket/efterladt – hvad er forældrenes rolle og hvordan arbejder vi bedst sammen?
Forældredeltagelse i hverdagens fællesskab skal opøves, både i sociale sammenhænge og i de praktiske
opgaver, som forældre forventes at påtage sig, når de vælger at blive en del af skolen. Vi vil gerne drøfte, om
der skal ske ændringer i de nuværende aftaler, hvilket ledelsesberetningen årligt indeholder en påmindelse
om.

Vi vil fortsat fællesskaber på tværs af fag og klasser, et tæt forældresamarbejde, en kreativ og musisk
hverdag og en arbejdskultur, hvor vi finder nye veje og ny praksis, når vi udfordres på det gængse.
Vi vil fortsat være en stærk og attraktiv skole i det Nordsjællandske område – på et solidt fundament og
løbende med nye erfaringer.

Stopklods og nye veje

Pandemien var en uventet og uvelkommen stopklods for vores måde at lave skole på, for undervisning på
tværs af klasser og fag, rejser, fester og sammenhold, sådan som vi kender det. Vi håber ikke, at vi kommer
til at stå i samme situation igen, men med det nedsatte og omlagte tempo har vi haft lejlighed til at se plejer
efter i sømmene. Betragtningerne deler vi i denne beretning og vi kommer naturligvis til at drøfte de mange
spørgsmål og erfaringer i den kommende tid, både med og mellem skolens professionelle medarbejdere,
eleverne og med forældrene.

Vi har spurgt en gruppe af de ældste elever, hvad de tager med sig fra det forløbne år. Jeg vil runde
beretningen af med fortællinger fra eleverne om det forgange års upassende forstyrrelser foruden et opråb
og en tak:

Hjemmeundervisning giver mindre morgentravlhed, og det kan være rart. Til gengæld bliver man mindre
motiveret af ikke at være fysisk sammen – det kan være sværere at hive sig selv op.

Det kunne være meget sjovt at prøve en ”hjemmearbejdsdag” i ny og næ, men generelt er der enighed om, at
det ikke skal være for ofte, og at det ville kræve ret meget selvdisciplin, fordi der vil være mange ”farlige
fristelser”, og når det ikke er hverdag på samme måde som med fjernundervisningen, vil man måske mere se
det som en ”hyggedag”.

De fleste elever giver udtryk for, at man bliver mere træt i fjernundervisningen, fordi man ikke fysisk flytter
sig så meget i løbet af dagen, hverken fysisk mellem skole/hjem eller i løbet af dagen, medmindre læreren
har planlagt noget aktivt. Gruppearbejde skal fortsat være ved skærmen, og hvis man får nogle opgaver, der
enten er kreative, individuelle eller fysisk aktive, beholder de skærmene for at bevare det sociale.

Udeundervisning har de fælles holdninger til:

”Jeg lærer slet ikke lige så meget udendørs som indendørs”.

”Det er ikke så godt med udedage – man er for afhængig af vejret, og hvis vejret er for godt, går der bare
hygge i den”.

”Engang imellem vil det være meget rart at komme ud, men så skal man helt væk….altså ikke bare ud på
fodboldbanen eller ned i skoven, men helt væk, så det er nyt. Men omvendt – så bliver det nok også ”for
hyggeligt”.

”Samfundsfag i skoven lærte vi vildt meget af, men det kan man jo ikke hver gang. Og det kræver en stor
faglighed hos læreren lige at planlægge det. Det er måske ikke alle lærere, der lige kan lave det om, så det
passer udendørs”.

”Man kan også være begrænset på redskaber, så det bliver måske for besværligt. Så kan man lige så godt
bare blive inde og så gå ud i pauserne eller sådan små ting, som vi gør i nogle timer alligevel.”

Opråb: det besværlige og nødvendige fællesskab

Alle skolens voksne tåler som skrevet en gentagelse af de sidste års OPRÅB:

2020 Vores skole er et forpligtende fællesskab, og vi har en gensidig aftale om engagement. Af skolens
hjemmeside, forældrehåndbog og årskalender fremgår summen af pligter, privilegier og forventningen om,
at vi bakker op om fællesskabet og de praktiske opgaver. Det må vi løbende minde hinanden om, i en travl
hverdag, og vi bliver bekræftet i, hvilket fællesskab vi er en del af, når vi beder om hjælp til en opgave og der
på kort tid kommer 16 ”ja´er” – så er det virkelig skønt, at lave skole sammen.

2021 Når vi i april i år har svært ved at samle 10 forældre til en arbejdsweekend, så er der grund til et nødråb
fra skolen: vi kan kun være fælles om lilleskolen, hvis alle står ved det forpligtende fællesskab. Her et udpluk
fra Friskolebladet om emnet:

Det besværlige – og nødvendige – fællesskab

Fællesskabet kan kun leve, hvis vi giver det liv. Et velfungerende fællesskab kommer ikke af sig selv, det
kræver indsats, vedholdenhed, træning og tid. At skabe et fællesskab er det mest krævende, man kan forstille
sig. Vi skal på samme tid tåle, at ikke alle yder lige meget. Vi skal tilgive, være generøse og tålmodige. Med
andre ord: være tålmodige. Vi skal tale sammen og afstemme forventninger og gøre os umage med at forstå
det uforståelige og endnu engang give tid og plads til egne og andres fejl og mangler.

Fællesskab er ikke et rigtigt fag, og det er ikke noget, man lærer enten det ene sted eller det andet. Det er
noget, som vi i høj grad skal lære sammen. Fra efterskolerne hører vi, at de skal bruge mere og mere tid på at
lære de ældste elever, hvad det kræver at være i et fællesskab. Vi ser den samme tendens i skole og
børnehave. Vi skal træne faget mere og hjælpe hinanden med at udvikle fællesskabet. Dét er jo let nok at
blive enige om i teorien, men når vi kommer til praksis, er det somme tider lidt vanskeligere. At være en del af
et fællesskab handler bl.a. om at byde ind med det, man har, og indrette sig efter de mange. Det praktiske
fællesskab kræver, at vi alle er pragmatiske, kan indrette os og stille os tilfreds med det, der er bedst for de
fleste.

Alt dette skriger jo imod individuelt tilpassede hensyn, lyst og umiddelbar dopamin-belønning.
Et fællesskab skal trænes og opfindes sammen med andre, det kommer ikke af sig selv. Det er besværligt,
men også det hele værd, når det lykkes.

Tilpas modstand er inkluderet i træningen.

Vi VIL fællesskabet på vores skole. Lad os dyrke og holde fast i det, sammen.

Tak

Som afslutning skal I vanligvis også have en varm tak fra os på skolen. Tak fordi vi kan stå sammen om vores
skole i med- og modvind, tak for at dele ris og ros, gode råd og skarpe betragtninger i dialogen i hverdagen.

Tak for samarbejdet i et år med hjemmeundervisning og turbulens, hvor hverdagen indimellem blev holdt
ud, mere end den blev holdt af. Der er lys forud, og så er der grund til begejstring.

Vi glæder os til at kunne lave lilleskole sammen igen, for mest af alt holder vi af hverdagen. Tak for
samarbejdet og vel mødt til et glædeligt gensyn.

Mundtlig beretning generalforsamling 2021

Velkommen til! Hvor er det glædeligt og klædeligt at være sammen i vores fællesskab igen. Måske kan det for nogle føles lidt usikkert, set i lyset af et år, hvor vi ikke nødvendigvis har været i større grupper end ”husstanden” eller fem personer? Vi har bestræbt os på at rammerne er indrettet, så alle kan være med.
Jeg håber derfor, at I er trygge og at I er ”stemplet ind”? Vi skal være sammen i et par timer, og I kommer måske flyvende ind fra jeres eget liv med uafsluttede arbejdsopgaver, børn, som bliver passet, hverdagen i morgen… Lidt fjerne i blikket? Nogle er her for første gang. Sommetider skal der en krise til at få hestene til truget på en GF, og jeg har ingen krise at byde på:)
Jeg vil ovenikøbet uddelegere lidt af tiden til ledelsesberetningen til jer om et øjeblik.

Krisen har vi haft. Som I ved fra Intra, så har jeg skrevet en relativt ”faktuel” ledelsesberetning på baggrund af det forgangne år, med indblik i vores dialog på tværs af huset, både med og mellem skolens ansatte og eleverne. Noget har jeg med i mit oplæg i dag, så det og alt andet er I velkomne til at spørge til. Her for i dag har jeg fravalgt en beretning om krisen, pandemien, det seneste års turbulens og det bagud skuende – og tilvalgt at tage udgangspunkt i hvorfor vi laver skole, essensen af det vi er, og hvorfor og hvordan vi bedst er et fællesskab omkring det, nu og fremadskuende.

Jeg vil først bede jer om kort, på et minuts tid, at fortælle jeres sidemakker eller reflektere over, hvorfor I har valgt skolen (HLS) til jeres barn/børn.

Jeg vil også fortælle jer, hvorfor jeg (glædeligt) står her i dag, for 8. gang i streg. Jeg vil bruge en kommunikationsmodel, the Golden Circle, som I måske kender, fordi den er enkel og ligetil og fint rammer dialogen om, hvorfor vi laver skole. Jeg har taget en flipover med – PowerPoints er sommetider forstyrrende og den gamle overhead er smidt ud. Mest fordi pærerne til den var lige så vanvittigt dyre som andre sjældne antikviteter

Jeg er her, fordi vi laver skole for børn. (flipover – why)

”Vi laver skole for børn!” Det er der mange, som siger. For hvad er alternativet? Det er ganske enkelt det der sker mange (andre) steder: nogle laver skoler for fremtiden, for konkrete (kompetence)mål, for politiske strømninger, for forældrenes holdning til skole, det være sig fagligt, pædagogisk, religiøst el.lign. (flipover – what (paratviden, høje karaktersnit, religiøs dannelse etc))

Det er også en måde at lave god skole på! Jeg har selv gået i både en meget stor folkeskole og i en mindre privat realskole. Jeg var superglad for realskolen, og jeg har både lært kongerækken og fynske byer på remse. Der var også meget jeg ikke fik svar på, trænet eller afprøvet, og sådan er skoler så forskellige
Da jeg hørte om skolen her for første gang for 8 år siden, da skrev og sagde I, at I lavede skole for børn. Det lød supergodt! ”Tigermor” (kan I huske udsendelsen?) var på sit højeste og reformen med 417 læringsmål lurede forude – det talte I ikke meget om. I talte om børn, som havde lyst til at gå i skole, som var nysgerrige og medskabende. Da jeg så kom her på besøg første gang, fik jeg den tanke, at det ikke bare var slogans og salgsgas, men at det var sandt. Det satte sig også i mig, følelsesmæssigt. Dét skal man ikke kimse ad. Det er det limpiske system, følelserne, der slår til, og det kan ikke narres af smarte ord. Jeg troede på jeres why og det er fortsat det der er kernen i vores fine skole, det som får os til at stå op om morgenen og gå på arbejde/i skole.

Jeg har sat nogle ord på vores eget ”what”, produktet, det I som forældre har valgt og betaler for: (what: god skole, lejrskole, dyr, demokratisk forståelse, tværfaglighed, udeliv, indflydelse på hverdagen, livsduelige børn (livsduelige børn er i stand til at vælge videre vej efter grundskolen, så vi taler ikke bare om glade børn!))

Når jeg, ikke så sjældent, får lejlighed til at fortælle om eller dele erfaringer fra hverdagen med andre, så kan jeg sagtens fortælle om alt det vi går og laver, men kernen, følelsen, hvor vigtigt det er, dét kan jeg næsten ikke få formidlet – den skal man opleve. Jeg håber, at noget af det i delte med hinanden lige før, svarer nogenlunde til det, jeg siger. At I kan genkende ”why” – følelsen af, at vi har fat i det rigtige: at lave skole for børn, livsduelige børn? Er det ikke den følelse, I får, når I er her?

Mellem why og what er der en række værdier, synergier og samhørighed, vi har og skal dyrke. Det er både blevet tydeligt OG udfordret det seneste år, hvor vi ikke har været fælles om hverdagen.
Hvordan når vi fra why til what, hvad er midlerne (flipover – how): morgenmøder med demokratisk forståelse, aktivt at lytte til hinanden ; vi går i haverne og får jord under neglene, fordi det giver grobund for matematik og fællesskab; mine dygtige kolleger, som griber bolden når der dukker en mulighed op for en ny oplevelse i hønsegården, en gratis vandtank i Helsinge, 12 nye ukuleler eller et nyt projekt med Red Barnet; vi sætter skemaet til side når et barn møder ind med en død hornugle, gode spørgsmål eller brændende nysgerrighed, for ift dagens program sadler vi ”bare” om så godt vi kan. Det er hverdagen og det levede liv, der skal have plads i vores skole.

Hvordan ved vi det så, at vi laver why og ikke what, altså ”bare en god skole”? Kan det testes? Ja, for hvis målet ikke giver mening, hvis vi kan mærke at eleverne ikke bliver grebet, så ændrer vi kurs. Vi er IKKE målstyrede eller bundet af ufleksible læringsplaner og skemaer. Vi flekser sammen, vi griber hinandens ideer – vores størrelse og fællesskab er en kæmpe styrke!
Hvordan ved vi, at vi er sammen med jer forældre om ”why” og at det virker? Vi kan hurtigt teste det: jeg skriver på intra, at vi overgår til reformens målstyrede mål, indfører optagelsestest forud for hvert trinskift og at vi indfører års- og elevplaner. SÅ ved jeg, at det limpiske system vil gå amok hos forældrene til skolens 220 børn. Vi ved også, at det faktuelt virker, for hvis hverdagen ikke fungerede for børnene eller flugtede med jeres overbevisning, så vi årligt kan tage afsked med en dannet og uddannet 9.klasse, så købte I ikke ind på ”what”: at danne og uddanne livsduelige unge mennesker, med en stærk fornemmelse for demokratiske processer. Så valgte I en anden skole. Skolens tilsynsførende ville formentligt også råbe vagt i gevær. Og vi ville ikke få denne mail udefra:

Hej I to
Efter at have besøgt jeres dejlige elever og i det hele taget jeres skole, kan jeg nemmere klare dage som jeg har været igennem i denne uge.
Der er andre måder at drive skole på, og med et andet grundlag af elever.
I var på jeres skole, og i jeres klasse i særdeleshed, så fantastiske at besøge.
Nicolaj fik en nøglering til jeres nøgleringstavle som han forhåbentlig har vist frem.
I må gerne sige på skolen at I har fat i noget rigtigt ude hos jer. Det ved I nok godt.
Jeg håber klassen blev glade for kager til deres nominering af årets klasse 😊
Jeg blev simpelthen nødt til at skrive til jer om min begejstring over at besøge jer. Det er sjældent at opleve den glæde, gejst og overskud hos både lærer og elever.
Venlig hilsen Jesper

Dét rammer følelsen af, hvorfor vi laver skole!

Jeg startede med at sige, at jeg ikke havde en krise. Det kan vi måske nå endnu, for hvis I har læst beretningen, så har I læst at jeg skriver en refleksion over det forgangne år: ”måske skal forældrene være mindre til stede i skolen”. Det kan måske få pulsen lidt op, men jeg har skrevet det i tillid til, at vi er sammen om at lave skole for børn, og at vi skal være sammen om det, der hvor det giver mening for børnene – og at vi som professionelle er forpligtede til at arbejde for dét. Jeg vil opfordre til:

Lad børnene gå i skole. Vi, både I forældre og os på skolen, har set børnene vokse af, selv at ”gå i skole”, og vi kan se at de fagligt og socialt fungerer bedre i klassens rum og fællesskab, når det er deres rum. Det skal vi tage alvorligt, når vi taler om at lave skole for livsduelige børn! Per Schultz Jørgensen siger om det: giv barnet ansvar, livsmod og tiltro til sig selv. Lad børnene selv gå ind i skolen om morgenen. Lad dem spørge læreren, hvis de fortæller om en oplevelse/information, som de eller I ikke forstår. I kan sagtens komme på banen, men giv dem mod til at undersøge spørgsmål/usikkerhed/bump på vejen først? Vi er her jo for dem, vores WHY – skolen er for børn. (kom gerne ind og hent ved skoledagens afslutning (når retningslinjerne igen giver mulighed for det), så I kan få indtryk af dagen og et godt ”gensyn”)

Spørg! I har fået indblik i hverdagen fra jeres ståsted bag skærmene, derhjemme, lige som I, i en vanlig skoledag, får indblik gennem jeres børns erfaringer og fortællinger. I oplever skolen, når I har jeres gang her, under vanlige forhold. Det efterlader jer med et indtryk, som kan være godt, dårligt, forstyrrende eller tankevækkende, og dét vil vi altid gerne i dialog om. Spørg endelig, altid! Skriv at du vil ringes op. Så kan vi uddybe, perspektivere, rette op på evt. fejl og misforståelser. Vi kan være enige og uenige, bare ikke på lange mailudvekslinger. Vi laver fejl. Og misforståelser opstår. Det er aldrig intentionen. Spørg. WHY – Vores gode dialog er godt for børnene, og god dialog udspringer af nysgerrighed på situationen.

Del inspiration, erfaringer og undren med os – og hav tillid til, at vi kender klassen og årsplanen bedst. Vi vil gerne have inspiration til undervisningen, vi kan bare ikke tilgodese hver enkelt familie. Dét, der måske giver eller ikke giver mening for det enkelte barn, kan være godt for eller passe dårligt til klassen – eller klassefællesskabet er stærkt nok til, at vi kan dykke ned i situationen for et enkelt eller enkelte børn, og derved ændre dagsplanen. Vi lægger os altid i selen for at gøre det bedste for flest. Vi vil derfor gerne inspireres, have spørgsmål eller undres sammen, så igen: giv lyd! Why? På den måde kan I bakke op om børnene og skolen, som en professionel arbejdsplads, sammen med os, både i med- og modvind.

Pointen er, at forældre skal være mindre i undervisningen/skoledagen og mere i fællesskabet, for børnenes skyld. Det, der giver mening er, at vi har en tæt og god dialog, at vi lytter til hinanden, og at I kommer, når vi kalder og at I tager del I det vi har aftalt: arrangementer, møder, pædagogiske dage, udvalg, projektfremvisninger, arbejdsweekend og alt det, som I kender og har købt ind på (How). Samhørighed er vigtig for vores skole, så lad os rykke sammen nu, igen, nu hvor verden åbner og vi kan lave skole for livsduelige børn.

I er her i dag, til generalforsamlingen. Jeg tænker, at det er fordi I er med på hele pakken – fordi vi laver skole for børn, og det er vi fælles om.

De færrest er til generalforsamling eller arbejdsweekend af samme årsag, som vi løber en tur i skoven eller ses med gode venner – altså for vores personlige fornøjelses skyld. Jeg håber, at alle som kommer og har deres gang på skolen har samme følelse: det er vores skole og den er vigtig (for os og for børn)?

Den følelse skal vi have vakt eller styrket efter det seneste år, og det vil jeg bede jer om at vi gør i fællesskab. Hverken forældre eller skolens ansatte kan løfte den opgave alene, så:
Vil I være med til at tromme fællesskabet op igen, sammen med os, så vi den stille skole igen bliver den lille skole – skolen for børn? Tag en klasseven med til næste års GF, hjælp kontaktforældre med at tromme klassen sammen til møder, bak AU op til arbejdsweekends? Andet? Gode idéer? Inspirer os og hinanden.

(film om kreativitet og musik i hverdagens undervisning)

Formandens beretning 2020/21

Bestyrelsens beretning v/formanden 2020-21

Kære generalforsamling

Corona og fjernundervisning
Det blev desværre igen et skoleår i coronaens tegn, hvilket man måske kunne have håbet var gået anderledes, hvis man tænker et år tilbage, hvor nedlukningen i maj 2020 havde varet 2-3 måneder, og man tænkte, at det var voldsomt. Men endnu et år med online undervisning i stride mængder og med stejle barrierer imod at gøre det som vores lilleskole plejer at gøre så godt. At etablere et stærkt fællesskab og gøre det til udgangspunktet for stærk læring og dannelse for den enkelte elev/barn.

Heldigvis har skolens ledelse, lærere og øvrige personale håndteret denne fortsatte surrealistiske situation til u.g., selvom det jo ikke skal være skolens spidskompetence af drive fjernskole. Godt hjulpet på vej af vores i forvejen relative lave klassekvotienter, nem adgang til skov og natur på og ved skolen. Men stadig ros for professionel og dygtig håndtering fra skolens side af denne midlertidige og meget vanskelige situation.

Et godt eksempel er fx den delvise gennemførsel af filmlejrskole i 8. klasse, som ikke kunne gennemføres i studierne i Valby som unge mennesker normalt bliver tilbudt. Men som blev rykket ud her på skolen, og havde en kanonuge, og fik flashet glashuset på film, vurderet ud fra den forestilling de lagde ud på skolens facebook-side.

Vil Corona-skolen hjælpe danmarks børn?
Nu går der forhåbentlig ikke lang tid før alting er helt ”normaliseret”, Men måske skal vi alle bruge anledningen til at tænke over, om dette mega-eksperiment kan bruges til noget positivt i fremtiden for denne skole og alle landets skoler?

Lad mig citere dette citat fra Politiken der er ca. et år gammelt, der evaluerer på ”corona-skolen” (jeg er ikke stødt på nyere analyser siden da, og konklusionen gælder stadig vil jeg vurdere):

”Undervisning udenfor, små hold med 10-12 elever, kortere og mere varieret skoledag og mere kontakt med læreren. Efter genåbningen af folkeskolen er meget anderledes. Der er ikke lavet undersøgelser af, hvad coronaskolen betyder for elevernes læring og trivsel. Men fornemmelsen derude er, at den mange steder har givet gladere børn og færre konflikter.”

Det er jo fantastisk. Det er jo rene lilleskole-anbefalinger, selvom en klassekvotient på 12 måske er at stramme den . Jeg kom til at tænke på denne skole:

Via mit mangeårige kendskab til Hillerød Lilleskole og det gode netværk vi har med andre lilleskoler, er det min klare overbevisning, at det er vores ’pligt’ at inspirere folkeskolen. Måske har jeg til tider et lidt for romantisk billede af vores skole, og jeg er også begrænset af, at jeg observerer udefra, vi forældre har jo for det meste kun anden-håndskendskab til hvordan dagligdagen egentlig er på skolen. Og hele det forløbne år, har vi forældre jo ikke haft mange chancer for at kigge indenfor og følge nærmere med.

Men lad mig give et par indtryk.

Tilsyn
En af bestyrelsens opgaver er at sikre, at der årligt sker et eksternt tilsyn på skolen. Tilsynsrapporten er på skolens hjemmeside, som den skal, men her et par snapshots for jer som ikke får den læst:

Den tilsynsførende, Geert Büttcher, har været på skolen 5 gange i løbet af året, og konkluderer:
”Der er en meget respektfuld omgangstone, både mellem børnene og de voksne. Ingen tvivl om at skolen lever op til kravet om, at eleverne skal forberedes til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.” Samt:

”Jeg har overværet nogle velforberedte undervisningsforløb og engagerede lærere, som vil både undervisningen og børnene. Fagligheden er høj”.

Det er jo dejlig læsning. Skolen har også i løbet af året fået en uopfordret tilkendegivelse fra projektlederen fra Woodlab, som havde en dag sammen med 6-9 klasse her på skolen i april måned. Woodlab turnerer rundt på landets skoler med deres træ-værksted på hjul.

Efter besøget på vores skole, skrev woodlabs projektleder til klassernes lærere:

”Jeg blev simpelthen nødt til at skrive til jer om min begejstring over at besøge jer. Det er sjældent at opleve den glæde, gejst og overskud hos både lærer og elever.

I må gerne sige på skolen at I har fat i noget rigtigt ude hos jer. Det ved I nok godt.”

Det er jo helt rørende. Kan være jeg overfortolker, og måske skriver woodlab venligt til alle de skoler de besøger?  Men jeg kan i hvert fald genkende følelsen af overvældet begejstring, når man ser noget der for alvor ”virker”.

Man kan jo aldrig være sikker på, at resultaterne på lilleskolen kan måles og vejes. Som Einstein skulle have sagt: ”Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles.”. Her kunne det godt tælles.

Frie skoler
Jeg er overbevist om, at Hillerød Lilleskole ikke bare er et alternativ, vi kan en masse af det, som alle skoler bør stræbe imod, friskole eller folkeskole. Ledelse og lærere insisterer på at vælge pædagogisk retning, er begejstret og stolte af deres arbejde, de gør det de kan se virker, og skruer ned for det, der ikke virker nær så godt som håbet.

Af for mig uvisse årsager har skiftende flertal i folketinget ikke for længst søgt efter en skolemodel for alle børn, der kan tilbyde nogle af de ting, som sker her på stedet og som nu for nogle elementer er blevet tvangsafprøvet under corona: Overskuelige og kortere skoledage, mindre klasser og tættere kontakt til lærerne, ud i naturen. Og hvis man vil gå hele vejen: bier, nyttehaver, demokrati, fokus på præsentation, leg, teater, udendørs forsamlingshus osv.

Det kan være svært at forstå modstanden. Nogle gange tænker jeg, at beslutningstagerne gør som Odysseus. En effektiv metode til at undgå at lytte til fristelserne. Eller er der også bare god energi eller stemmer i at holde en falsk modsætning i live mellem folke- og frie skoler?

De fysiske rammer
Vi fik for to år siden et glashus, som indeholder mange muligheder for læring og undervisning. Nu har skolen også fået etableret science-lokaler. Det stod forrest på ønskelisten, om end det er indlysende, at vi også skal have øje for hvordan vi med tiden kan opgradere lilleafdelingen fysisk, og parkeringsforholdene får en ordentlig tur inden længe, så vi kan få mere sikkerhed foran skolen, og undgå de midlertidige og utilstrækkelige løsninger i kanten af boldbanen. Der er stadig masser af bygningsprojekter og denne type udfordringer forude. Når økonomien er til det.

I den forbindelse er det værd at fremhæve de 500.000 kr., som skolen med dygtig søgning har fået af Villum-fonden til at bygge et udendørs ”mad-teater-forsamlingshus” eller hvad det ender med at hedde. Det er skønt at skolen bruger ressourcer på at skrive fonds-ansøgninger, og er dygtige til det, og med mad-teater huset har det virkelig givet pote. Det er vildt flot gået. Tænker at Sanne vil fortælle mere om det og om planerne med ny parkering.

Et rart skoleliv
På vores skole går vi efter det gode børneliv – men også det gode lærerliv. (Det medfører så også ”det gode forældreliv” forhåbentlig ).

Jeg vil gerne dvæle lidt ved det at være et rart sted. Ifølge en forsker indenfor skoleverdenen, Alexander von Oettingen, er skolen ikke bare et trin i uddannelsessystemet, skolen skal være noget i sig selv. Et sted, hvor børn og unge lever et liv her og nu. Skolelivet er ikke bare et middel til fremtiden, men også et levet liv i elevens nutid.

Det oplever jeg som noget af det som vores skole netop kan. Det er jo ikke det samme som at det altid er nemt. Vores børn er på en lang og krævende rejse, en rejse der vil bringe dem så meget godt. Det er trygt og rart, men det er også meget krævende, socialt og fagligt, og fyldt med masser af ’passende forstyrrelser’, som det hedder her på skolen.

Jeg oplever og ser, at vores skole forsøger at møde børnene i børnehøjde og der hvor de er, lige nu.

Dannelse og demokrati på HLS
Følgende flotte sætning indgår i skolens idegrundlag: ”Demokratisk indflydelse og forpligtelse indgår som en bevidst dannelsesproces på HLS”.

Dannelse og demokrati er mere vigtigt end nogensinde før. I et ’ufaktuelt’ samfund, fyldt med fake news og måske en stigende ligegyldighed overfor at skelne mellem fakta og sandhed. En mere polariseret verden, hvor det er vigtigere at ’like’ sine ’friends’, end at gå i dialog med dem man er uenige med.

Mange befinder sig i egne bobler, og når man endelig bevæger sig over grænsen er det for at nyde uenigheden og finde den andens fejl. Aggressiv nydelse. Som I Monty Python, hvor Michael Palin møder op på et kontor hvor man kan købe en diskussion for et pund. John Cleese tager imod i rum 12.
”Er dette det rigtige rum til en diskussion?”
”Det har jeg jo allerede sagt!”
”Nej, det har de da ikke!”
”Jo, jeg har”
”Hvornår?”
”Lige nu”
”Nej, du har ej”
”Jo, jeg har”. Og så videre.

Men hvad er dannelse og hvordan danner man børn?

Noget om dannelse
Jeg vil gerne gentage nogle betragtninger om dannelse fra de sidste par års beretninger. Tankerne har jeg lånt fra en ’dannelses-forsker’ – Lars Hammershøj, som for nogle år siden holdt et oplæg på det årlige Lilleskoletræf, hvor alle landets ca. 50 lilleskoler mødes og holder kulturen og pædagogikken levende. Det bliver krydret med en vittighed, det er nemlig dannende, som I får lige om lidt! Nogle kender jo nok svaret på vittigheden, men der kan jo være nogle enkelte nye forældre siden sidste år. Eller nogle har måske glemt den! På utallige opfordringer fortæller jeg den igen.

For at forstå dannelse er det vigtigt at gøre klart, at det er noget andet end viden. Dannelse er heller ikke det samme som evner, altså evnen til at løse opgaver. Du har altså 1) viden, 2) evner og 3) dannelse.

Dannelse er mere noget med måden at forholde sig på. Ens indstilling, holdning, værdier, mindset, tankegang. Hvad er det for et menneske man skal være?

Hvordan kan man som lærer og skole give børn dannelse?
Det kan man for eksempel ved at åbne nye verdener for dem. Få dem til at overskride sig selv, lære dem at tilbageholde deres ’nej’, få dem til at gå med på legen. Åbne døre ind i nye faglige universer, opdage at man kan stå på en scene. Altså ikke bare opdage at man kan stå på en scene, men få følelsen af og et mindset omkring, at man kan den slags!

Hvordan gør man så det? Dannelsesforskerens bedste konkrete forslag var at integrere humor (og leg) i skolen. Humor og latter forstyrrer og er almendannende. Lad os derfor tage en vittighed: Hvad gør Spiderman når han har drukket morgenkaffen? Svar: [Han æder koppen.]

Forældre engagement
Vores samarbejde med skolen som forældre er vigtigt for skolen og vores børn, om det er til forældremøder, om du organiserer arbejdsdagene i arbejdsudvalget (AU), hvis du er kontaktforælder i en klasse som bindeled mellem lærer og forældre i klassen, tilskuer til teaterforestillingen, morgenåbner, deltager i arbejdsdage, rengøringsdage. Eller er dirigent på GF. Eller måske passer en hel klasse en hel dag, når lærerne har pædagogisk dag osv. Det er vigtigt, uanset hvad I måtte bidrage med og hvornår. De rigtig seje møder også op til skolens generalforsamling!

Jeg oplever et stort og ærligt engagement, og vi 7 bestyrelsesmedlemmer sætter pris på de indspark og synspunkter vi får i løbet af året, på cafemøder, på parkeringspladsen, hvis I synes der er noget der kan forbedres eller noget der skal roses. Jeres feedback er altid velkommen, det har alle brug for. Vi vil så nogle gange bede jer til at gå til skoleledelsen eller en lærer med jeres synspunkt, hvis det er deres ansvar og boldgade.

TAK
Til sidst vil jeg på egne og bestyrelsens vegne sige stort tak til lærere og personale – både i skoletiden og i SFO’en, ikke mindst de nye lærere som vi har budt velkommen det sidste år i takt med at vi er blevet flere børn på skolen. Tak for jeres kæmpe indsats, jeres aftryk, tak fordi I arbejder så begejstret og engageret med eleverne. Også i tiden med fjernskole.

Lærernes og skoleledelsens engagement og indsats er legendarisk i mine øjne. I virker stolte af at undervise og være på denne skole. Her kan man som forælder have fuld tillid til at I tager jer godt af børnene og giver dem en masse. Tillid til skolen, det er jo det afgørende for os forældre.

Tak til Susanne for med sikkert overblik at holde styr på økonomien i det daglige og ikke mindst holde styr på alle de bygge- og andre projekter, som skolen har gennnemført de seneste år. Tak til Dennis for at holde skolens fysiske rammer i god stand i det daglige, sammen med sine hjælpere.

Også en stor tak til dig, Sanne, du gør et kæmpe og professionelt arbejde som skoleleder. Tak for et godt og tillidsfuldt samarbejde. Når vi mødes er der altid højt til loftet, der er plads til kritisk feedback, uenighed og nye vinkler. Tak for din positive tilgang. Humøret er altid godt og højt, det er en fornøjelse. Tak for din ildhu for at finde løsninger og opnå resultater og for at du har skabt og udfyldt rammerne for en fantastisk Lilleskole.

Også en kæmpe tak til Martin, vores næsten nye viceskoleleder, som med stor ildhu og energi har kastet sig ind i den store opgave det er at have medansvar for den daglige drift og planlægning af skolen.

Tak til alle for et spændende år. Klar til nye lærings- og dannelsestogter.